Vi søger Pædagog, SSA, Ergoterapeut eller lignende til fast fuldtidsstilling...
Jobtype:
Andre stillinger, Ergoterapeut, Pædagog, Social- og sundhedsassistent

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Specialsektoren

Afdeling:
Særforanstaltninger - Sødisbakke

Arbejdsstedets adresse:
Sødisbakke
Havndalvej 7 - 9
9550 Mariager

Kontaktperson:
Heidi Hedegård Fisker

Telefon:
21137856

E-mail:
heidi.fisker@rn.dk


Ansøgningsfrist:
7. december 2025

Tiltrædelse:
1. januar 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Løvhøj afdelingen er et §107/108 skærmet tilbud, som sammen med afdelingerne Tårnly og Tårnbo udgør det samlede tilbud Særforanstaltningerne, hvor vi pt. har 14 beboere tilsammen. Tilbuddet ligger på Sødisbakke som hører under Området for udviklingshæmmede.

Brænder du for at arbejde med mennesker der ser og oplever verden anderledes end de fleste?

Vi søger faste medarbejdere til vores team omkring fire beboere, som hver især kæmper med forskellige udfordringer i deres dagligdag.

Beboerne har et udviklingshandicap og kan derudover have tillægsdiagnoser som autismespektrumforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser mm. Dette kan påvirke deres måde at opfatte og forstå verden på, og de kan opleve episoder som er svære for dem at håndtere. Det kan blandt andet komme til udtryk gennem udadreagerende, selvskadende eller grænseoverskridende adfærd.

Nogle af beboerne kan have en dom til anbringelse, og enkelte kan være i medicinsk behandling eller bo på institution som led heri.

Vi søger en medarbejder som:
  • Er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle sig i et tværfagligt samarbejde.
  • Kan støtte beboerne gennem en anerkendende og målrettet tilgang, med fokus på at skabe en meningsfuld hverdag med udgangspunkt i beboerens ønsker og ressourcer.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger, og arbejder ressourceorienteret og anerkendende med beboeren i centrum.
  • Er tålmodig og arbejder målrettet i relationsarbejdet.
  • Kommunikerer tydeligt og klart – både mundtligt og skriftligt.
  • Arbejder struktureret og kan tænke kreativt i løsning af opgaver.

Hvad kan vi tilbyde dig?
  • En grundig introduktion til arbejdet, herunder pædagogisk tilgang, målgrupper, domstyper, medicin og vores arbejdsgange.
  • En mentor, som følger dig tæt i opstartsfasen og hjælper med at blive en del af både kulturen og fagligheden i afdelingen.
  • Mulighed for faglig udvikling og fordybelse inden for et specialiseret område.
  • En arbejdsplads med høj vægt på tydelig og respektfuld kommunikation- både mellem medarbejdere og beboere.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, ansvar og kerneopgaven.
  • Et sted hvor samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere prioriteres højt.
  • Faste teams- og personalemøder samt relevant uddannelse, kurser, temadage og faglig supervision.
  • Der er fortrinsvis guidning i beboeropgaven og minimale plejeopgaver.

Arbejdstiderne er skiftevis dag, aften og weekend. Man arbejder hver anden weekend hvor man kan aftale at arbejde enkelt vagter både lørdag og søndag eller dobbeltvagter enten lørdag eller søndag.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 7.12.25
Samtale den 10.12.25

Ansættelse den 1. januar - eller snarest muligt. Vi venter dog gerne på den rette medarbejder.

Stillingen kan søges på www.rn.dk

For nærmere oplysninger kan du kontakte:
Afdelingsleder (afd. Løvhøj) Heidi Hedegård Fisker på 21137856 eller tilbudsleder Benni Jørgensen 20 63 33 21
 
Du kan også besøge institutionens hjemmeside på www.sodisbakke.rn.dk hvor du også kan se filmen ”I kærlige hænder” eller høre vores Podcasts ”Specialpædagogiske eftertanker”.

_______________________________________________________________________________________________________
Om Sødisbakke, Mariager
Sødisbakke er en paraplyorganisation for fem botilbud og et aktivitets- og samværstilbud og er Regions Nordjyllands specialenhed for voksne med udviklingshandicap. Vores pædagogik bygger på systemisk menneskesyn med Gentle Teaching som overordnet metode og vi har fokus på kompetenceskabende miljøer, faglige netværk samt musik og kultur. På Sødisbakke arbejder vi målrettet med at fremme nærvær og forebygge fravær.
 

----------------------------------------------------------------------------------
 
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning