Ergoterapeut til Neurologisk Team - Stroke, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Jobtype:
Ergoterapeut

Ansættelsesform:
Vikariat

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Aalborg Universitetshospital

Afdeling:
Fysio- og Ergoterapiafdelingen

Arbejdsstedets adresse:
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Fra 22. marts 2026:
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup

Kontaktperson:
Malene Gregoire

Telefon:
23467806

E-mail:
m.gregoire@rn.dk


Ansøgningsfrist:
19. januar 2026

Tiltrædelse:
1. marts 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital søger vi en ergoterapeut til en barselsstilling.
Stillingen ønskes besat fra 01.03.2026 - 31.08.2026 med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer.

Stillingen er tilknyttet det neurologiske speciale med funktion på Sengeafsnit for Stroke, Aalborg Universitetshospital Syd og er placeret i Stroke Team som består af 6 fysioterapeuter og 7 ergoterapeuter.

Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:
  • Den akutte undersøgelse og udredning, af patienter med nyopstået stroke, med henblik på stillingtagen til patientens videre rehabiliteringsbehov
  • ADL–observationer og vurdering samt tidlig opstart af træning
  • Vurdering og tidlig opstart af træning af de procesmæssige/kognitive og motoriske færdigheder
Ud over et tæt samarbejde med fysioterapeuterne i teamet udføres det daglige arbejde
i et tæt tværfagligt samarbejde med det øvrige personale tilknyttet afsnittet..

Stillingen indgår i weekend- og helligdagsarbejde – arbejde uden for normal arbejdstid.


Vi forventer at
  • du har lyst til at arbejde inden for specialet, er selvstændig og kreativ samt engageret, ansvarlig og stabil
  • undersøgelse og udredning er din store interesse
  • du har erfaring inden for specialet – et plus, hvis du er AMPS kalibreret, har FOTT grundkursus og Bobath kursus
  • du har et godt humør og har lyst til at være en del af et medstyrende team

Vi tilbyder
  • god introduktion, faglig støtte og vejledning
  • et spændende tværfagligt samarbejde i en engageret personalegruppe, der trives i en ofte travl hverdag
  • en arbejdsplads, hvor udvikling vægtes højt og en arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar

Tjenestested fra Syd til Hospitalsbyen
Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg til og med d. 21.03.2026 og tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup pr. d. 22.03.3026.


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved at skrive til: ergofys.aas@rn.dk.

Samtaler afholdes fredag den 23. januar 2026 på Aalborg Universitetshospital Syd.

Du er også velkommen til at kontakte ledende terapeut Malene Gregoire på tlf. 23 46 78 06 for yderligere spørgsmål.

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.


Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning