Patienthotellet på
Aalborg Universitetshospital søger 2 sygeplejersker til faste stillinger på 32 t./uge, med start henholdsvis den 1/5-2025 og den 1/6-2025. Stillingerne er med blandede vagter, fortrinsvis dag og nat. Vagtbyrden er aktuelt ca. 12 vagter over 8 uger, samt hver 3. weekend.
At være sygeplejerske på et Patienthotel:Patienthotellet modtager patienter fra de fleste af AAUH´s specialer og ligeledes patienter fra Færøerne.
Det kræver selvstændighed og erfaring at være sygeplejerske på Patienthotellet. Der er ingen faste læger på Patienthotellet, men det er altid muligt at få kontakt enten med en sygeplejerske eller en læge på patientens stamafdeling. I akutte situationer kan vi kontakte anæstesibagvagten. Dette har dog kun været aktuelt ganske få gange i Patienthotellets historie. Dine opgaver er brede og konkrete eksempler på sygeplejeopgaver kan fx være:
- Pleje, observation og behandling af patienter i IV-behandling, (primært antibiotika).
- Præ- og postoperativ sygepleje til patienter, der skal have anlagt smerte- eller sakralelektrode.
- Postoperativ sygepleje til tonsillektomerede patienter.
- Postoperativ sygepleje til patienter, der har fået foretaget en endoskopisk undersøgelse.
- Postoperativ pleje og observation af patienter, der er brystopereret.
- Modtage patienter og pårørende, administrere pårørendeværelser og modtage betaling for samme, modtage bookinger fra afdelingerne, fordele værelserne efter patienternes individuelle behov.
Koordinering af patientforløb og daglig vejledning af de studerende er også en del af vores opgaver. Alt i alt en spændende, selvstændig og varieret hverdag.
Om dig
- Lyst til at veksle mellem flere specialer
- Personligt og fagligt engagement og lyst til at arbejde med korte og lange patientforløb
- Vægter samtalen og et højt patientinformationsniveau, samt kvalitet i sygeplejen
- Kan arbejde selvstændigt med et godt overblik samt prioritere arbejdsopgaver
- Inspirerende samarbejdsevner og vilje til at værne om et godt fagligt arbejdsmiljø
- Et godt og smittende humør
Vi tilbyder dig
- Målrettet introduktion/oplæring til et spændende speciale i udvikling
- Engagerede kollegaer
- Et selvstændigt job med stort ansvar
- Mulighed for at sætte præg på den sygeplejefaglige udvikling
- En alsidig afdeling hvor dagene sammen med dine skønne kollegaer aldrig er ens
- Et positivt arbejdsmiljø med ”glimt i øjet”, vi bruger humoren meget i hverdagen.
Om Patienthotellet:Patienthotellet har været en del af Hospitalet siden 2007. Patienterne bor på eneværelser, hvor der er mulighed for, at de kan have en pårørende boende hos sig. Målgruppen er selvhjulpne patienter, som har behov for indlæggelse tæt på stamafdelingen i forbindelse med udredning, undersøgelse eller behandling.
Patienterne er alle tilknyttet en stamafdeling, og det lægefaglige ansvar varetages af stamafdelingen. Sygeplejen varetages af Hotelsygeplejerskerne. Patienthotellet har 13 værelser, på Hobrovej og 8 på Sdr. Skovvej 5. Der er ingen personale på Sdr. Skovvej.
Personalet består af 13 sygeplejersker heraf én KAK desuden én Chefsygeplejerske. Der er 3 sygeplejersker i vagt om dagen, hvoraf den ene varetager koordinerende opgaver, 2 om aftenen og 1 om natten.
Patienthotellets fremtid: Når Nyt Aalborg Universitetshospital tages i brug, forbliver Patienthotellet på Syd matriklen imens der bygges et spritnyt Hotel til både vores patienter/pårørende og barselspatienter.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.