Dine erfaringer fra Psykiatrien kan blive en kæmpe hjælp for andre
Jobtype:
Andre stillinger

Ansættelsesform:
Tidsbegrænset ansættelse

Arbejdstid:
Deltid under 21 timer

Arbejdssted:
Psykiatrien

Afdeling:
Enhed for Samskabelse og PSYK-info

Arbejdsstedets adresse:
Saxogade 14b, 9000 Aalborg

Kontaktperson:
Klaudia Kristensen

Telefon:
29408294

E-mail:
klaudia.k@rn.dk


Ansøgningsfrist:
15. maj 2025

Tiltrædelse:
1. juni 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Som vores nye peermedarbejder vil du blive en del af et team, der udvikler et redskab til at måle og styrke trivsel hos unge med en psykisk lidelse. Hvis du er mellem 13-17 år og har været igennem et forløb i Psykiatrien, så kan det være dig, der får det her helt særlige fritidsjob.

Hvad skal du lave i stillingen?
Som peermedarbejder bliver du en vigtig del af et nationalt projekt ’Bedst for Os’ hvor dine erfaringer og input hjælper med at forme et digitalt spørgeskema til unge. Du vil bl.a. hjælpe med:
  • Sparring: Rådgive om, hvordan vi bedst afholder workshops med unge.
  • Udvikling: Bidrage til udviklingen af spørgeskemaet ved at deltage i projektmøder.
  • Rekruttering: Hjælpe med at engagere andre unge til workshops og interviews.
  • Test og evaluering: Afprøve og give feedback på spørgeskemaet.
  • Implementering: Sikre, at spørgeskemaet bliver taget i brug blandt unge.
Du kan læse mere om ’Bedst for Os’ her: www.bedstforos.dk

Til tasterne?
Kan du sige ja til de her fire punkter, vil vi vildt gerne have en ansøgning fra dig!
  • Jeg er mellem 13-17 år og har erfaring med et forløb i Psykiatrien.
  • Jeg har lyst til at bruge mine erfaringer til at hjælpe med at udvikle et digitalt redskab der hjælper unge der har det svært med at fortælle, hvordan de har det.
  • Jeg er nysgerrig og klar til at samarbejde med både fagfolk og andre unge.
  • Jeg har lyst til at lære om udvikling og hvordan man skaber forandring.
Det har ingen betydning om du har forstand på IT. Det, du skal gøre brug af, er dine erfaringer med dit forløb i Psykiatrien.  

Hvorfor skal du søge det her job?
  • Du får mulighed for at gøre en forskel for andre unge i Psykiatrien.
  • Du får erfaring med at deltage i et forsknings- og udviklingsprojekt.
  • Du øver dig i at samarbejde og kommunikere.
Vi får timerne til at passe, så både skole, liv og fritid kan gå op for dig.

Om os
Du skal møde ind i Psykiatriens Hus, Saxogade, Aalborg. Her bliver du en del af det skønne team, som kalder sig noget så langt som ”Center for Recovery og Samskabelse”.
Det betyder bare, at vi løser vores opgaver med øje for to vigtige ting:
  • alle kan komme sig og få det bedre, når man har det dårligt psykisk
  • vi skal lytte godt til dem, der selv kender til psykisk sygdom, når vi skal finde på nye løsninger
Det praktiske
Arbejdssted: Fleksibelt – både online og fysisk deltagelse i møder og workshops.
Arbejdstid: Fleksibelt og tilpasset projektets behov. Mellem 8-12 timer om måneden.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 15. maj 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler: 26. og 27. maj 2025

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst i Region Nordjylland.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Vil du være med?
Send en ansøgning på skrift eller på video, hvor du fortæller kort om dig selv, og hvorfor du har lyst til at få det her job.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Klaudia Kristensen, på klaudia.k@rn.dk eller 28682586.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Send ansøgning