Gør en forskel – hver dagVil du være med til at skabe livskvalitet for patienter i den sidste del af livet – og støtte deres pårørende undervejs? Hos os får du et meningsfuldt arbejde i et tværfagligt fællesskab, hvor du bruger din faglighed dér, hvor den virkelig betyder noget.
Dit arbejde hos osSom sygeplejerske bliver du en del af et specialiseret palliativt sengeafsnit med seks senge. Du plejer og lindrer patienter med uhelbredelig sygdom – og du er med til at skabe ro, tryghed og livskvalitet for både patient og pårørende. Du arbejder tæt sammen med læger, psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, præst og sekretær – et stærkt team, der sikrer sammenhængende og værdige forløb.
En tryg og grundig startNår du begynder hos os, matcher vi dig med en erfaren mentor, som følger dig det første års tid. Du får en introduktion, der giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes – både fagligt og menneskeligt.
Vi leder efter dig, der...
- er uddannet sygeplejerske
- har interesse for – eller erfaring med palliativ pleje
- er fleksibel, rolig og har et godt overblik
- trives i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden gennem travle dage
- Du baserer din pleje på Region Nordjyllands ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
Et stærkt fællesskabHos os bliver du en del af et hold, hvor samarbejde og trivsel går hånd i hånd. Vi har en uformel omgangstone, og vi hjælper hinanden, når det gælder. Her får du kolleger, der brænder for at give patienterne tryghed, stabilitet og behandling af højeste faglige kvalitet.
Om Enhed for Lindrende BehandlingDet specialiserede palliative sengeafsnit er et afsnit med seks senge, hvor patienterne er indlagt til symptomkontrol og lindring, så de har mod på at leve det liv, som de har tilbage eller afslutte deres liv, hvor de ønsker.
Der er ansat 12 sygeplejersker i sengeafsnittet. Derudover er der ansat 2 læger, 1 psykolog, 1 fysioterapeut, 1 socialrådgivere og 1 sekretær, 1 præst, som varetager arbejdet både i sengeafsnittet og i teamet for lindrende behandling.
Team for Lindrende Behandling har et kontinuerligt forløb med ca. 70-100 patienter og deres pårørende. Der er ansat 3 palliationssygeplejersker i udekørende funktion.
Vi er uddannelsessted for elever og studerende.
Det praktiskeStillingen er på 37 timer/uge med skiftende vagter og ca. hver 3. weekend, men med mulighed for at sætte præg på egen vagtplan.
Ansættelse fra: 1. januar 2026
Ansøgningsfrist: 17. november 2025
Samtaler: 19. november 2025
Har du spørgsmål?Så er du velkommen til at kontakte:
Martin Holmgaard Andersen
Ledende oversygeplejerske
martin.holmgaard@rn.dk / 22 41 31 43
Du er herunder også velkommen til at komme forbi afdelingen til en uformel snak og rundvisning.
Klar til at søge?Send din ansøgning senest 17. november 2025. Vi glæder os til at høre fra dig.
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.