Bliv en del af N4D – hvor faglighed, fællesskab og mening går hånd-i-hånd Er du SSA og vil du gøre en reel forskel for nogle af de mest sårbare ældre patienter?
På N4D tilbyder vi ikke bare et job – vi tilbyder en hverdag, hvor du gør en mærkbar forskel for ældre patienter med komplekse psykiatriske og somatiske problemstillinger.
Hér arbejder vi tæt sammen om at skabe ro, værdighed og livskvalitet for patienter med demens og/eller svære adfærdsforstyrrelser – og for deres pårørende, som ofte står i svære livssituationer.
N4D er et lukket ældrepsykiatrisk sengeafsnit med en helt særlig niche, hvor vi kombinerer det bedste fra psykiatrien og somatikken i én specialiseret og meningsfuld praksis.
Din hverdag hos os Hos os arbejder du med kompleks helhedssygepleje, hvor både krop og psyke er i fokus. Du bliver en del af et specialiseret miljø, hvor du ..
- observerer og handler på både somatiske og psykiatriske problemstillinger
- arbejder målrettet med deeskalering og forebyggelse af tvang
- inddrager patienter og pårørende aktivt i behandlingen
- samarbejder tæt tværfagligt med bl.a. læger, terapeuter og socialrådgivere
- arbejder på tværs af sektorer – særligt med primærsektoren
Du får en hverdag med høj faglighed, variation og løbende både faglig og personlig udvikling – og hvor vi ofte udfordrer “plejer”.
Det, der gør jobbet helt særligt
- Kombinationen af psykiatri og somatik i ét speciale
- En specialiseret enhed med stærkt sammenhold, både personligt og fagligt
- En patientgruppe, hvor arbejdet opleves som dybt meningsfuldt
- Mulighed for at opbygge relationer og følge patienterne tæt
- En hverdag hvor du bliver fagligt udfordret – men aldrig står alene
Derfor vælger vores kollegaer N4D
- Et trygt arbejdsmiljø med høj psykologisk tryghed
- Plads til vores forskellighed, meget humor og høj faglig stolthed
- Tæt samarbejde – vi hjælper hinanden og løfter i flok
- Fokus på både faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads hvor ledelsen prioriterer vores trivsel højt
Vi tilbyder desuden et grundigt introduktionsprogram, hvor du de første 4 uger ikke indgår i normeringen – samt en mentorordning, der sikrer dig en god start. Derudover tilmeldes du Regionens tilpassede kurser til sygeplejen den psykiatriske kontekst og konflikthåndteringskursus.
Personalegruppen på N4D er bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger.
Om dig Vi søger en kollega, der vil bruge sin faglighed dér, hvor det virkelig gælder – og ønsker af dig, at du ..
- har erfaring fra psykiatri og/eller ældreområdet – eller lyst til at lære det
- trives i en kompleks hverdag og kan bevare overblikket, hvis situationen tilspidser
- er nysgerrig, reflekterende og løsningsorienteret
- vægter samarbejde og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- er fagligt engageret og ønsker at udvikle både dig selv og afsnittet
- vil arbejde ud fra regionens ITOP-værdier
- er stabil og fleksibel
Om afdelingen Ældrepsykiatrien er opdelt i en to søjler; Affektiv (N4A) og Demens (N4D). Afsnit N4D fungerer som et lukket intensivt psykiatrisk sengeafsnit. Sengeafsnit N4A fungerer som et åbent psykiatrisk sengeafsnit. Begge ældrepsykiatriske søjler har regionsdækkende funktion.
Tilmed har vi, på begge sengeafsnit, akutfunktion og kan i alt have 18 patienter indlagte, hvoraf 2 af pladserne kan konventers til højintensive pladser.
De to sengeafsnit arbejder tæt sammen – og har begge hvert sit mobilteam og ambulatorium. Ligeledes har hvert afsnit hver sin ledende oversygeplejerske. Alle enheder indgår i et stærkt tværfagligt samarbejde med bl.a. ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger og socialrådgivere.
Vi er uddannelsessted for Sygeplejerskestuderende, Social- og Sundhedsassistentelever og redder-elever.
Det praktiske
- Vi søger 1 social- og sundhedsassistent
- Fuldtidsansættelse (37 t/uge) – dog med mulighed for anden ansættelsesbrøk, hvis ønskes
- To vagtlag (DV/AV eller DV/NV)
- Weekendvagt hver 3. weekend, eller svarende dertil
- Tværgående ansættelse, mellem de to sengeafsnit, med base på N4D
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA
Ansøgningsfrist 15. april 2026
Samtaler forventes at blive afviklet i uge 17; mandag d. 20. april og onsdag d 22. april 2026
Ansættelse 1. juni 2026 eller tidligere, hvis muligt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Schanne Vad Elgaard på mail SVE@rn.dk eller tlf. 40 25 45 70.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.