Sygeplejerske til Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland
Jobtype:
Sygeplejerske

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdssted:
Regionshospital Nordjylland

Afdeling:
Urinvejskirurgisk Afsnit 105

Arbejdsstedets adresse:
Bispensgade 37
9800 Hjørring

Kontaktperson:
Jeanette Eva Thomsen

Telefon:
97641871

E-mail:
jeet@rn.dk


Kontaktperson:
Christina Højmark Østergaard

Telefon:
21428554

E-mail:
cho@rn.dk


Ansøgningsfrist:
11. juni 2025

Tiltrædelse:
1. august 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Nyre og Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Hjørring, søger en sygeplejerske til en fast stilling.

Har du lyst til at være en del af en tværfaglig arbejdsplads, hvor patientforløb og faglighed er i fokus, med spændende og afvekslende sygeplejeopgaver, så skal du vælge os.
Afdelingen er åben alle hverdage i tidsrummet 7.15-19.00 og lukket alle weekender og helligdage. Stillingen er på 37 timer, eller efter aftale, med start pr. 1 august 2025.
Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor kulturen er, at vi hjælper hinanden, er fagligt stolte og har en rigtig god tone. Vi arbejder lige nu med, hvordan vi kan organisere os i tværfaglige teams, hvor fokus er på patientforløb og arbejdsglæde.
Vi arbejder med udgangspunkt i Fundamentals of Care

OM JOBBET
Afdelingen består af lægeambulatorier, selvstændige sygeplejeambulatorier og dagkirurgiske operationer samt en akutlinje, hvor vi modtager akutte patienter fra AMK, egen læge og andre afdelinger i huset.
I vores ambulatorier vil du møde patienter med benigne og maligne sygdomme i nedre og øvre urinveje.
Vi har selvstændige sygeplejeambulatorier, hvor du vil møde patienter med prostatacancer, vandladningsforstyrrelser, patienten til urodynamik og cystoskopi samt blandede ambulatorier med RIK-oplæring, skyllebehandlinger i blæren, skift af div. katetre osv.
På det Dagkirurgiske område, vil du møde patienter til operationer i blære og prostata, fjernelse af nyresten samt penile og scrotale operationer.
Arbejdet i afdelingen foregår i tæt samarbejde med afdelingens urologer
Vi modtager sygeplejestuderende i 1., 2. og 6. semester og har ligeledes medicinstuderende i afdelingen.

OM DIG
  • Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske, gerne med klinisk erfaring og meget gerne lysten til at blive klinisk vejleder for vores sygeplejestuderende.
  • At du formår at skabe, bevare og afslutte kontakt og samarbejdsrelationer med patienter/pårørende i det korte undersøgelsesforløb
  • At du i akutte situationer kan bevare overblikket, roen og viser overskud
  • At du altid arbejder med fokus på patientforløbet og bidrager til at optimere der hvor det kan være nødvendigt.
  • At du trives med at arbejde med ældre patienter
  • At du bidrager til et positivt arbejdsmiljø

OM OS
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor der er stor fokus på det tværfaglige samarbejde med henblik på at optimere vores patientforløb.
Vi er en god kombination af meget erfarne og mindre erfarne personaler, hvor fagligheden er høj og med de bedste muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Der er stor fokus på medindflydelse, hvilket også gør sig gældende såvel som på arbejdsplan og som på ferieplan.
En arbejdsplads hvor vi trives og taler åbent om tingene, hjælper hinanden og hvor der altid er plads til grin.
Vi tilrettelægger individuel introduktion og oplæring ud fra mentorordning.

Har du spørgsmål til jobbet, da kan du kontakte Klinisk Afdelingskoordinator Jeanette Eva Thomsen på jeet@rn.dk  tlf. 97941878 eller Chefsygeplejerske Christina H Østergaard på mail cho@rn.dk tlf. 21428554
Ansøgningen skal være os i hænde senest d11 juni. Vi afholder samtaler d 16 juni.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Send ansøgning