Vil du være med til at skabe livskvalitet og gode oplevelser for mennesker med varige fysiske og psykiske udviklingshandicap? Ønsker du et meningsfuldt arbejde, der gør en forskel for andre?
Hvis du har en længere videregående uddannelse på bachelor eller kandidatniveau, er +25 år og går med tanker om at skifte spor i dit arbejdsliv, kan vi nu tilbyde dig en unik mulighed.
Vi søger dygtige og engagerede mennesker med stærke kompetencer på tværs af vores seks pædagogiske tilbud – og vi har brug for det, du kan!
Vi udbyder lige nu et antal stillinger på minimum 30 timer som omsorgsmedhjælper, hvor du samtidig får en gratis 2,5-årig uddannelse til meritpædagog som sporskifte indenfor det specialiserede socialområde med opstart til februar 2026.
Før uddannelsesstart vil du blive ansat på et af vores tilbud. Vi sørger for, at du bliver klædt på til jobbet gennem et veltilrettelagt onboarding-forløb og du vil få tæt faglig sparring gennem vores mentorordning. Desuden vil du få nogle fantastiske og engagerede kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig på vej.
Du vil få løn under hele din uddannelse, som du tager på deltid, mens du sideløbende arbejder hos os. Du får løn for det antal timer, du arbejder hos os.
Som ansat i en sporskiftestilling får du:
- Et grundigt onboarding-forløb og mentorordning.
- En gratis 2,5-årig uddannelse til meritpædagog med løn under uddannelsen.
- Introduktion til faglige tilgange som neuropædagogik og low arousal.
- Læring med tæt forbindelse mellem teori og praksis.
- Et meningsfyldt arbejde med fantastiske kollegaer og borgere.
Vi søger nye kollegaer, der:
- Ønsker at arbejde med mennesker med udviklingshandicap.
- Vil tage udgangspunkt i borgernes perspektiv og støtte dem i at leve et meningsfuldt liv med så meget selv- og medbestemmelse som muligt.
- Er videbegærlig og har lyst til at udvikle sig og lære om en kompleks målgruppe.
- Er reflekteret ift. egen indsats og ønsker at deltage i faglig sparring med kollegaer.
- Har gode skriftlige kompetencer ift. dokumentationsarbejde.
- Tager ansvar i opgaven og bidrager til det kollegiale samarbejde.
Om Sødisbakke:Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder - kommunerne. Vi er samtidig leverandør af viden og pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har 126 døgnpladser og næsten 550 medarbejdere fordelt på flere pædagogiske afdelinger og fire serviceafdelinger.
Læs mere på tilbuddenes hjemmesider:
Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.