Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest herefter.Ansøgningsfristen er den 30. november 2025 kl. 23.59, og samtaler forventes afholdt i uge 49.Vi er lige nu et mindre sengeafsnit med 11 døgnpladser og et dagafsnit med plads til 7 børn. Døgnpladserne anvendes fortrinsvist til børn og unge i alderen 12-17 år med behov for udredning og/eller behandling under indlæggelse, både akut og elektivt. Dagafsnittet varetager primært udredning og/eller behandling af yngre børn (fortrinsvist skolebørn, men på sigt også førskolebørn) med komplekse problemstillinger, hvor der er behov for at supplere den ambulante indsats. Vi har et godt og tæt samarbejde internt i afdelingen, med andre afdelinger, fx pædiatrien, og tværsektorielt.
Dine arbejdsopgaver som speciallæge eller overlæge i døgn-/dagafsnittet kommer til at omfatte egne patientforløb, konferenceledelse og sparring til både behandlergruppe og miljøpersonale, ligesom du forventes at bidrage til de fælles og tværgående opgaver i afdelingen med både vagtarbejde og sikring af et fortsat godt uddannelsesmiljø med høj faglighed ved varetagelse af vejledningsopgaver og løbende ”bed side” undervisning.
De kommende år ser vi ind i flere spændende tiltag. I løbet af 2026 åbner Ungehjemmet Bifrost, som er regionens nye botilbud til børn og unge med svær selvskade, og hvor der vil være et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Derfor vil denne patientgruppe forventeligt blive en gruppe, der vil få brug for indlæggelser i kortere eller længere perioder. At arbejde med selvskadens psykologi ud fra en mentaliseringsbaseret teoretisk referenceramme med en fælles faglig forståelse, bliver i høj grad det, vi vil arbejde med i et tværsektorielt samarbejde.
I foråret 2026 flytter vi til nye og flotte rammer i Hospitalsbyen og forventer derfor at opnormere antallet af sengepladser, hvilket giver mulighed for at udvikle og arbejde med pladser dedikeret specifikt til bestemte behandlingsforløb og patientgrupper, fx spiseforstyrrelser. Som speciallæge i afsnittet vil du være en vigtig medspiller i denne proces.
Lyder dette som noget for dig? Så søg endelig! Der er rig mulighed for meningsfulde arbejdsopgaver og for – sammen med ledende overlæge og ledende oversygeplejerske – at bidrage til faglig udvikling inden for et eller flere af dine interesseområder.
Hvad ønsker vi af dig:
- Uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
- Fagligt engageret, udviklingsorienteret og i stand til at arbejde selvstændigt
- Fleksibel og har gode samarbejdsevner
- Er bevidst om egne grænser og i stand til at bede om hjælp
- Trives i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde
Og hvad kan vi så tilbyde:
- Du har muligheden for at blive en del af et afsnit i udvikling, hvor du vil finde fantastiske kolleger
- Du vil spille en vigtig rolle i udviklingen af afsnittet.
- En afdeling, der vægter fagligheden højt – både i udredningen, behandlingen og i overgange
- En lille region, hvor der er let adgang til såvel kolleger som til ledelsen
- En udviklingsorienteret, dynamisk arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde forskningsprojekter eller relevant efteruddannelse/subspecialisering
Lidt om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling generelt: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital og er regionsdækkende. Vi har tre ambulatorier, en enhed med fokus på udvikling af tværsektorielt samarbejde, et sengeafsnit og en dagafdeling.
Vores overordnerede værdier i hele organisationen beror på: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi har et stort ledelsesmæssigt fokus på at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer.
Fremtidens Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling har tillige disse værdier i spil i det tætte samarbejde med primær sektor, så vi i stadig højere grad får fælles fokus på, at den rette behandling gives til det rette barn, at det gives af den rette faglighed og på rette tidspunkt, uanset om indsatsen hovedsageligt sker i primærsektor eller i hospitalspsykiatrien. Hermed understreges også vigtigheden af, at børne- og ungdomspsykiatrien står tæt sammen med relevante aktører omkring familien, hvor rette indsats bliver en fælles viden.
Børne- og ungdomspsykiatrien samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsindsats. Der er her fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige kliniske praksis.
Du indgår i dækning af vagtberedskab, dels i dagtid på hverdage, og som overlæge vil du ligeledes indgå i varetagelse af beredskabsvagter fra hjemmet udenfor dagtid.
Har du lyst til at høre mere om afdelingen og/eller stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Linda Hardisty Bramsen på
l.bramsen@rn.dk / 2339 3228 eller ledende overlæge i sengeafsnittet, Ida Marie Ziethen på
i.ziethen@rn.dk / 2437 8805.
Løn i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest forud for ansættelse.
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.