Vi søger en operationssygeplejerske på OP- og Behandlingsafsnittet, Thisted pr. 1. april 2026Afsnitsprofil:OP- og Behandlingsafsnittet består af en nyrenoveret operationsgang med 3 operationsstuer og en sectiostue. Der er døgndækkende vagtberedskab på Central-OP. Et dagkirurgisk afsnit med 2 operationsstuer på 1. etage og elektive operationer på Central-OP. En Perioperativ enhed, hvor patienterne klargøres til operation, modtages til opvågning og udskrives. Et Øre-Næse-Hals Ambulatorium. Et Endoskopiafsnit med 2 skopistuer samt en sterilcentral.
De dagkirurgiske operationer omfatter ortopædkirurgi (hånd, fod, knæ), abdominalkirurgi, gynækologi og urologi samt øre-næse-hals kirurgi.
De akutte operationer omfatter ortopædkirurgi, obstetrik og gynækologi.
I 2023 blev OP- og Behandlingsafsnittet tildelt Patienternes Pris.
Vi er et afsnit hvor fagligheden er høj, og hvor vi hele tiden tilstræber, at være ualmindeligt gode til det almindelige.
Vi arbejder ud fra begrebsrammen Fundamentals of Care og har et klart fokus på at være et ”være-dygtigt” afsnit, hvor vi er hinandens forudsætning - til gavn for vores patienter.
OP- og Behandlingsafsnittet er en dynamisk og udviklende afdeling, hvor der er mulighed for at præge og udvikle sygeplejen, og hvor dine sygeplejefaglige kompetencer kommer i spil.
Vi lægger stor vægt på fleksibilitet, medansvar og indflydelse i dagligdagen og vægter teamsamarbejdet.
Vi vægter det gode samarbejde på tværs af alle enheder på OP- og Behandlingsafsnittet.
Afdelingen fungerer som uddannelsessted for sygeplejestuderende og SSA elever.
Arbejdstid: I dagkirurgien opererer vi alle hverdage i generel og lokal anæstesi i tidsrummet 07.30-15.00.
På Central-OP arbejder vi i dagvagter fra 07.30-15.00 samt aftenvagter fra kl. 14.45-22.00 med efterfølgende rådighedsvagt fra vagtværelse - til kl. 07.30 næste dag. Weekend og helligdage arbejder vi i døgnvagter og har ca. 4 døgnvagter fordelt på 12 uger – enten lørdag eller søndag.
Kvalifikationskrav til ansøger:
- Lyst til at arbejde med operationssygepleje.
- Udviser selvstændighed og fleksibilitet.
- Ansvarlig i forhold til opgaveløsning.
- God til at kommunikere målrettet i de korte patientkontakter.
- Kan indgå i et team og magter personlige, faglige og samarbejdsmæssige relationer.
Vi tilbyder:
- Et veltilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram med udgangspunkt i de nationale kompetencekort.
- Du bliver tilknyttet en mentor, og din oplæring bliver tilrettelagt under hensyntagen til tidligere erfaring.
- En spændende og aktiv hverdag med forskelligartede opgaver inden for forskellige specialer.
- Et afsnit hvor vi har patienten i fokus og inddrager de pårørende i det omfang der er muligt.
- Et job med ualmindeligt gode kollegaer.
- Opfølgningssamtaler efter 1 og 3 måneders ansættelse ved leder og årlig udviklingssamtale.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved ledende oversygeplejerske Helle Isaksen tlf. 97650875 eller 51529091.
Ansøgningsfrist den 30.01.2026.
Samtaler finder sted i uge 8 eller 9.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.