Har du lyst til at arbejde i et botilbud, hvor relationer, nærvær og faglig refleksion er en naturlig del af hverdagen? Et sted, hvor du kan udvikle din pædagogiske faglighed?
Så læs videre -
også selv om du ikke har erfaring med døvblindeområdet på forhånd (døvblindhed er en kombination af syns- og høretab, som betyder, at borgerne har brug for særlig støtte i hverdagen)
.På Kloden Syd, levegruppen Luften, søger vi en pædagog, der har lyst til at blive en del af et engageret team omkring voksne borgere med medfødt døvblindhed.
Du behøver ikke have indsigt i døvblindhed eller tegnsprog for at søge stillingen. Det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at lære. Vi sørger for en grundig introduktion og løbende faglig støtte, så du bliver tryg i arbejdet.
En hverdag med relationer i centrumI levegruppen Luften arbejder vi tæt sammen om at skabe en hverdag, hvor borgerne oplever tryghed, genkendelighed og mulighed for deltagelse i eget liv. Hverdagen er aktiv og varieret. Borgerne deltager blandt andet i dagtilbud, skole eller bruger tid hjemme. Borgerne sætter stor pris på et aktivt fritidsliv, der blandt andet kan indeholde svømning, cykelture og byture. De nyder også oplevelser, cafébesøg og ferier i ind- og udland, hvor sanseoplevelser og sociale møder skaber glæde og værdi i hverdagen. Derfor prioriteres det højt, at du her understøtter borgerne både i deres dagligdag på botilbuddet og i deres fritidsliv.
Vi har vores egne traditionsrige aktiviteter, som vi fejrer sammen med borgere og kolleger, fx sommerfester, fastelavn og fælles udflugter – bare for at nævne nogle.
Borgerne har en socialpædagogisk dag om ugen, hvor de sammen med en pædagog arbejder med mål og delmål, der skaber værdi og mening for den enkelte. Her får de støtte til at udvikle færdigheder, opleve mestring og deltage aktivt i hverdagen på egne præmisser.
I Luften bliver du en del af et engageret og fagligt fællesskab på 11 kolleger. Du indgår i et mindre team med to-tre andre kollegaer, hvor I sammen har den faglige og daglige opgave omkring to eller tre borgere. Selvom der i teamet er et særligt ansvar for to borgere, er samarbejde, vidensdeling og faglig sparring centrale elementer i det daglige arbejde. Du skal derfor forvente et tæt samarbejde på tværs af hele gruppen, hvor vi hjælper hinanden med at skabe de bedst mulige rammer og indsatser for alle borgere.
Som pædagog bliver din opgave blandt andet at:
- støtte borgerne i deres daglige liv og aktiviteter
- skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen
- arbejde med kommunikation gennem berøring, kropslige signaler og tegn
- være med til at oversætte verden, så den bliver tilgængelig for borgerne
- bidrage til udvikling af den pædagogiske praksis i teamet.
Borgernes behov er forskellige. Nogle er mobile og deltager aktivt i aktiviteter, mens andre har brug for støtte i mange daglige situationer. Fælles for dem alle er, at relationen er afgørende, og at din indsats gør en konkret forskel.
I arbejdet anvender vi blandt andet tilgange og metoder som totalkommunikation, relationspædagogik, low arousal, sansestimulering og struktureret pædagogik.
Grundig oplæring og løbende udviklingVi ved, at arbejdet med døvblindhed er et særligt felt, som de fleste ikke kender i forvejen. Derfor prioriterer vi en god start for nye kolleger.
Du kan blandt andet forvente:
- et struktureret introduktionsforløb
- følvagter og oplæring i praksis
- introduktion til kommunikationsformer og døvblindespecifikke metoder
- faglig sparring i hverdagen
- mulighed for kompetenceudvikling.
Hos os er faglig udvikling en naturlig del af arbejdet, og refleksion over praksis er en del af hverdagen.
Stærkt kollegialt fællesskabPå Kloden Syd lægger vi vægt på samarbejde, videndeling og et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et team, hvor vi støtter hinanden og bruger vores forskellige erfaringer aktivt i arbejdet med borgerne.
Arbejdet kræver engagement og nærvær – både fagligt og menneskeligt – og det giver også en hverdag med tydelig mening, stærke relationer og plads til både refleksion og humor.
Om digVi forestiller os, at du
- er uddannet pædagog
- har erfaring fra pædagogisk arbejde
- trives i et arbejde med tæt kontakt og nærvær
- arbejder struktureret og reflekteret
- er nysgerrig og har lyst til at udvikle din faglighed.
Hvis du har lyst til at blive en del af hverdagen i levegruppen Luften hos Kloden Syd, hører vi meget gerne fra dig.
Om osKloden Syd ligger sammen med Kloden Nord og Danalien i Botilbud for Voksne med Døvblindhed. Vi er en del af Området for Kommunikation og Specialpædagogik i Region Nordjyllands Specialsektor.
I levegruppe Luften bor 7 voksne med medfødt døvblindhed. Vi er 11 medarbejdere. I hele Kloden Syd bor 13 voksne med medfødt døvblindhed, mens der er 30 medarbejdere.
På Kloden Syd og Kloden Nord tilsammen bor 40 borgere, og vi er i alt ca. 100 medarbejdere, som hver dag sørger for, at borgerne er i gode hænder.
Læs mere om botilbuddene i vores tilbudDu kan også få et indblik i hverdagen via
Facebook/Døvblindhed og høretab og på
Instagram (@doevblindhedoghoeretab).
Læs evt. mere om døvblindhed på
døvblindhed.dk.
Hvis du vil vide mereSå er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Julie Valler på 21 52 86 45 eller
juland@rn.dk. Du er også velkommen til at komme på et kort besøg og rundvisning.
PraktiskDer er ansøgningsfrist den 20. april 2026, og vi holder løbende samtaler.
Tiltrædelse ønskes fra 1. juni 2026 – gerne inden.
En fast stilling på 37 timer (mulighed for færre timer). Arbejdet foregår i skiftende vagter – dag, aften og hver anden weekend – du skal desuden forvente at indgå i vagtplanen på helligdage.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Socialpædagogerne (3238). I forbindelse med ansættelsen indhentes straffeattest.
Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.