Da en af vores kollegaer går på pension, søger vi en social- og sundhedsassistent til fast stilling fra 1. januar 2026 eller efter aftale. Vil du være en del af vores fantastiske arbejdsplads, så vil vi glæde os til at høre fra digOm jobbetStillingen er på 37 timer/uge med skiftende vagter. Hvis andet timeantal ønskes, er dette også muligt. Der vil være vagt to weekender på en 6 ugersplan.
Om digAt du er ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt og tager medansvar for arbejdsmiljø og fagligt niveau i afsnittet.
At du har en positiv indstilling, evne og vilje til at udøve pleje med høj kvalitet og sætte patienten i fokus.
At du kan trives i en travl og afvekslende hverdag med mangeartede opgaver, hvor planen lagt fra morgenstunden hurtigt kan ændre sig.
At du ønsker personlig udvikling, er fagligt nysgerrig og initiativrig.
Vi tilbyderEn spændende arbejdsplads som er baseret på høj faglighed med fokus på det gode patientforløb og et supergodt kollegialt samarbejde.
Et stort antal erfarne og engagerede kollegaer med stor faglig kompetence og viden, der gerne giver sparring og vidensdeling.
En hverdag hvor dine arbejdsopgaver spænder bredt og der gives rig mulighed for personlig og faglig udvikling.
Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til medindflydelse og medinddragelse, som baserer sig på tillid og gensidig dialog.
Når du starter hos os som ny social- og sundhedsassistent vil du blive tilbudt et individuelt tilpasset oplæringsforløb.
Om osOrtopædkirurgisk Afdeling, Frederikshavn er en del af det samlede Ortopædkirurgi på Aalborg Universitetshospital og består af Ortopædkirurgisk Sengeafsnit og Ortopædkirurgisk Ambulatorium.
På Ortopædkirurgisk Sengeafsnit varetager vi pleje og behandling af patienter inden for de ortopædkirurgiske fagområder: Hofte - og knæalloplastik, rygkirurgi, børne - og knoglerekonstruktionskirurgi. Vi modtager desuden patienter fra regionens øvrige ortopædkirurgiske afdelinger, til videre behandling og genoptræning efter ortopædkirurgiske indgreb.
Patientforløbene varierer meget i længde og opgavesammensætning – nogle med korte indlæggelser, hvor der er særligt fokus på information og vejledning, mens andre optil ugers indlæggelse. Patienten sættes i centrum og der samarbejdes tværfagligt i afsnittet og med primær sektor, således forløbet tilpasses den enkelte bedst muligt ud fra givne ressourcer og kompetencer.
Plejen organiseres ud fra princippet om tildelt patientpleje.
Der er integreret ambulatorievirksomhed i afsnittet for at understøtte sammenhængende patientforløb og give kompetenceudvikling, og du kan på sigt forvente også at skulle arbejde i Ortopædkirurgisk Ambulatorium.
Sengeafsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social - og sundhedsassistentelever. Der er i afsnittet kliniske vejledere og praktikvejleder.
Den daglige vejledning af uddannelsessøgende varetages af alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i afsnittet.
Vil du vide mereHar du brug for yderligere information, uddybning af stillingsopslag eller evt. en rundvisning i afsnittet kontaktes ledende oversygeplejerske Mai Heilskov på telefon 25184663
Det praktiskeAnsøgningsfrist den 30/10 - Ansættelsessamtaler afholdes den 7/11
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
Ved indstilling til ansættelse indhentes børneattest. Der vil ligeledes blive indhentet referencer ved indstilling til ansættelse.
Om ansættelse på Aalborg UniversitetshospitalPå Aalborg Universitetshospital har vi besluttet, at vores sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fremadrettet ansættes på afdelingsniveau, frem for afsnitsniveau.
Formålet med denne ændring handler om:
- At skabe en attraktiv og fremtidssikret arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt, både i dybden og i bredden.
- At skabe sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne.
- At styrke din faglighed og dine sygeplejefaglige kompetencer inden for det samlede speciale.
- At give dig mulighed for fleksibilitet i arbejdsforholdene.
Dit primære ansættelsessted vil være Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling kan du eventuelt på sigt forvente også at skulle arbejde ved andre afsnit under Ortopædkirurgisk Afdeling, Frederikshavn. Det drejer sig om følgende afsnit: Ortopædkirurgisk Sengeafsnit og Ambulatorium. Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.
Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.