Har du lyst til at prøve kræfter med opgaver i Logistik på Sygehusapoteket Region Nordjylland?
Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af logistikafdelingen. Dig, som brænder for at være en del af og bidrage til en afdeling i en god og positiv udvikling.
Om SygehusapoteketSygehusapoteket er en virksomhed under Region Nordjylland. Sygehusapoteket understøtter og sikre effektive medicineringsforløb for nordjyske patienter. Vi arbejder med fremstilling og forsyning af lægemidler, data og farmaceutiske serviceydelser. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og ydelser, og at disse er økonomisk fordelagtige og lever op til gældende kvalitetskrav. Vi er i dag 240+ ansatte.
Logistiks opgaver:Vores kerneopgave er at sikre leverance af lægemidler til Regionens Hospitaler, Psykiatrien og patienter, som er i fortsat sygehusbehandling. Opgaverne løses i et tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere med fokus på at følge reglerne for GDP (God Distributions Praksis).
Du vil blive ansat i en travl driftsafdeling, hvor vi aktuelt er 30 ansatte fordelt på farmaceut, farmakonomer, logistikmedarbejdere, ledende farmakonom og afdelingsleder.
Vi arbejder i teams med opgaverne ordremodtagelse, varemodtagelse, lager og distribution af lægemidler.
Du vil blive ansvarlig for korrekt håndtering af returemballage og vask af denne.
Dine arbejdsopgaver:
- Modtage, vaske og fordele returemballage
- Servicerer vores cytostatika og service produktion med ren emballage
- Overholde og dokumentere rengøringsprocedure
- Sørge for at området er ryddeligt og præsentabelt
- Der kan forekomme andre forefaldende opgaver, da vi ser det som en styrke at hjælpe hinanden på tværs af de forskellige teams
Dine kvalifikationer:
- Du har en udpræget sans for orden og kvalitetssikring.
- Du har gerne kendskab til GDP.
- Du er teamplayer, og vil gå de ekstra skridt, som en afvekslende hverdag pludselig kan kræve.
- Du er serviceminded, har let til smil, og dit gode humør er en fast del af dig.
- Du har en god fysik.
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring og træning i opgaverne.
- Et godt kollegialt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og udviser gensidig tillid og respekt for hinandens arbejdsopgaver. Vi tager fælles ansvar og løser vores opgaver i en positiv ånd
- Flekstidsordning
- Arbejdstid, der ligger i tidsrummet mandag til fredag kl. 7 – 14.24
I afdelingen lægges der vægt på, at vi har en hverdag med sparring, overblik og hjælpsomhed.
Vi løfter altid i flok og hjælper hinanden på tværs af ansvarsområder.
I en travl hverdag med mange bolde i luften, forventes det at alle hjælper med til at gribe dem inden fyraften.
Yderligere oplysninger:Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Henrik David telefon 20 61 44 52, eller ledende farmakonom Sarah Nederby Mark telefon 20 83 06 52,
Du kan også se mere om Sygehusapoteket på
www.rn.dk/sygehusapoteket.
I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.
Ansøgning:Din ansøgning med CV og eventuelle bilag skal være os i hænde senest torsdag den 22.1.2026 og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.
Ansættelsessamtale forventes afholdt torsdag d. 29.1.2026
Stillingen er til besættelse pr. d. 1.3.2026 eller gerne før.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.