Har du lyst til at blive en del af en afdeling, hvor vi yder sygepleje på et højt fagligt niveau og har gang i en hel række af positive, spændende og udviklende tiltag? Vi har fokus på patienternes tilfredshed. Vi har fokus på at optimere de tværfaglige arbejdsgange, så vi udnytter hinandens potentialer fuldt ud. Vi har fokus på trivsel, for vi skal have det godt, når vi er på arbejde. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og vi gør vores yderste for, at vores patienter får et godt forløb i afdelingen.Du bliver ligeledes en del af en ambitiøs forskningsafdeling, hvor du i tæt samarbejde med de øvrige forskningsansatte er en del af både den daglige drift og udviklingen af enheden. Ikke to dage er ens, og du får mulighed for at udvikle både dine kliniske færdigheder og få nye kompetencer i arbejdet med lægemiddelindustri-initierede forskning. Vi har et godt arbejdsmiljø med en respektfuld, fleksibel og imødekommende kultur, og vi glæder os til at byde dig velkommen. Gør en forskel hos osLungemedicinsk Afdeling består af forskellige afsnit, et sengeafsnit, et ambulatorium og et dagafsnit.
I Ambulatoriet har sygeplejerskerne selvstændige konsultationer i relation til såvel KOL- som astmapatienter, hvor sygeplejen retter sig mod forebyggelse, undervisning og vejledning af patienterne. I Dagafsnittet udgør cancerudredning en væsentlig og højt prioriteret del af vores daglige arbejde. I sengeafsnittet har vi pr. 1. marts 2025 etableret en ny NIV stue, og udviklings- og forskningsmæssigt har vi aktuelt gang i flere nye tiltag i forhold til den respiratoriske behandling.
I den lungemedicinske forskning arbejder vi især med medicinafprøvning initieret af lægemiddelindustrien. Vi arbejder primært med behandling af obstruktive lungesygdomme. Du vil få mange samarbejdspartnere, både fra industrien, fra andre forskningsenheder og afdelinger. Du kommer til at arbejde meget selvstændigt, men samtidig i tæt samarbejde med de øvrige involverede i forskningen. Som projektsygeplejerske kommer du primært til at arbejde med planlægning og afvikling af studier. Dette indebærer både den administrative del af studierne og afvikling af studiebesøg. Vi har meget fokus på at fremstå professionelle og servicemindede over for såvel samarbejdspartnere som patienter og pårørende.
Vi søger efter dig, derGerne vil være med til at yde sygepleje på et højt fagligt niveau, har drive, og som vil gøre en forskel sammen med et hold af engagerede og dygtige kollegaer. Herunder at du:
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt. Det er nødvendigt at du har gode engelsk- og IT kundskaber. Du skal være nysgerrig og visionær og have lyst til at være med til at udvikle nye behandlingsformer. Både erfaring inden for projektarbejde og lungemedicin vil være en fordel, men ikke en betingelse.
- Er fagligt engageret og har lyst til at deltage i tværfaglig forskning og udvikling, så vi sammen bliver klogere og løbende skaber forbedringer i behandlingen af vores patienter.
- Er motiveret for at samarbejde på tværs og kan se værdien i det tværlige samarbejde.
- Er positiv, ser muligheder og bidrager til det gode arbejdsmiljø, både fagligt og personligt.
Vi tilbyder dig…Et grundigt og individuelt introduktions- og oplæringsprogram, der er tilpasset dig og dine erfaringer. Vi er en afdeling, hvor vi løfter i flok, og vi har stort fokus på, at vi lærer sammen, både fagligt og personligt. Du får masser af mulighed for at præge den sygeplejefaglige udvikling, og vi har mange ambitioner og visioner for fremtidens patientbehandling.
Du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland herVil du vide mere?Så kan du kontakte Chefsygeplejerske Inge Smed (spørgsmål relateret til sengeafdelingen) på Tlf. 97664780 eller Lungemedicinsk Forskningsenhed/Ulla Møller Weinreich (spørgsmål vedrørende forskningsarbejdet) på Tlf. 97664766/97664735
PraktiskVi afholder samtaler 31/3. Opstart i jobbet den 1. maj 2025
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.