IT-konsulent med sundhedsfaglig profil søges
Jobtype:
IT-medarbejder

Ansættelsesform:
Tidsbegrænset ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Regionshuset

Afdeling:
NordEPJ Daglig drift og forvaltning

Arbejdsstedets adresse:
Digitalisering og IT
Hadsundvej 190
9000 Aalborg

Kontaktperson:
Julie Ravn

Telefon:
22728717

E-mail:
julrav@rn.dk


Ansøgningsfrist:
14. december 2025

Tiltrædelse:
1. marts 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Vi søger en IT-konsulent til Team NordEPJ Booking i Digitalisering og IT, der primært vil arbejde med bookingsystemet i den elektroniske patientjournal (NordEPJ). Kan du se dig selv i en stilling som en engageret IT-konsulent og har du flair for digitalisering og lyst til at gøre en forskel i en stor organisation? Så er du måske vores nye kollega i NordEPJ Booking!

Om stillingen
Som IT-konsulent i team NordEPJ Booking får du en rolle i at understøtte og kvalitetssikre vores systemer og processer. Du vil primært være involveret i support, test og dokumentation af nye funktioner i NordEPJ Booking samt Mineaftaler. Derudover vil du også være med til at skrive testcases og dermed bidrage til at sikre kvaliteten i vores løsninger.

Der er tale om en tidsbegrænset 2-årig stilling i Team NordEPJ Booking, som p.t. består af 6 dygtige specialister med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og fagligheder.

Teamets opgaver er:
  • Support og anvendelsesstøtte på NordEPJ Booking og Mineaftaler
  • Test af nye funktioner og opdateringer i NordEPJ Booking og Mineaftaler
  • Opgave- og kapacitetsstyring for teamet
  • Udarbejdelse af testcases og dokumentation af nye funktioner
  • Samarbejde med sundhedsprofessionelle, IT-specialister og leverandører om at løse komplekse problemstillinger.
  • Deltagelse i projekter

Kvalifikationer
Vi søger en kollega, der:
  • kan varetage nogle af teamets opgaver
  • har den rette kombination af klinisk viden og teknisk flair
  • har kendskab til NordEPJ Booking – og gerne også Mineaftaler.
  • gerne har erfaring med eller interesse for test og implementering af IT-systemer, gerne i en sundhedsfaglig kontekst
  • har forståelse for de sundhedsfaglige processer og arbejdsgange
  • kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • har gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaver

Personlige egenskaber
Du er en person med personlig gennemslagskraft og gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt. Du trives med opgaver, der løses i samarbejde med andre, men kan også selvstændigt drive opgaver fremad. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og tør begå fejl i jagten på den bedste løsning. Du evner at afklare komplicerede problemstillinger og er en drivende kraft i processen.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, høj aktivitet og fokus på kvalitet i ydelserne til vores brugere og samarbejdspartnere. Du får en spændende og travl hverdag, hvor de færreste dage er ens – dette i et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer.

Vi tilbyder et kontor med fokus på:
  • Faglige fællesskaber og sammenhængskraft på tværs.
  • Trivsel med god balance mellem arbejdsliv og fritid.
  • Planlægning og prioritering af opgaver.

Den primære arbejdsadresse vil være Hadsundvej 190, 9000 Aalborg. Der vil derudover kunne forventes møder ude af huset fx på et af hospitalerne eller hos en leverandør.
Der er mulighed for at arbejde hjemme en dag om ugen og ellers er den primære arbejdsplads IT-huset, hvor størstedelen af de ansatte i Digitalisering og IT har daglig arbejdsplads. 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vicekontorchef Julie Ravn på telefon 22728717 eller mail julrav@rn.dk .

Ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.
Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Om Digitalisering og IT
Digitalisering og IT har 250 kompetente medarbejdere og har som hovedmål at levere stabil og sikker drift, 24/7/365 til Region Nordjyllands egne ca. 15.000 brugere og 12.000 IT-arbejdspladser.

Du kan læse mere om hvad vi arbejder med i Digitalisering og IT via vores medarbejderportrætter: Portrætter af digitaliseringsmedarbejdere
 

----------------------------------------------------------------------------------
 
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning