Klinisk afsnitskoordinerende sygeplejerske (KAK) søges til operationsafsnit på Øre-, næse-, hals kirurgisk afdeling.
Jobtype:
Sygeplejerske

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Aalborg Universitetshospital

Afdeling:
Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling: Ledelse

Arbejdsstedets adresse:
Hobrovej 18-21

Kontaktperson:
Karoline Hansson

Telefon:
97648000

E-mail:
karoline.hansson@rn.dk


Kontaktperson:
Karoline Hansson

Telefon:
97648000

E-mail:
karoline.hansson@rn.dk


Ansøgningsfrist:
17. november 2025

Tiltrædelse:
1. januar 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Klinisk afsnitskoordinerende sygeplejerske (KAK) søges til operationsafsnit på Øre-, næse-, hals kirurgisk afdeling.

Er du en erfaren sygeplejerske, der brænder for at sikre en effektiv drift og optimere arbejdsprocesser. Har du lyst til at være en central sparringspartner for vores dygtige sygeplejersker og arbejde tæt sammen med ledelsen i en dynamisk og forandringspræget afdeling. Så er det måske dig, vi søger til stillingen som klinisk afsnitskoordinator på Øre-, næse-, hals kirurgisk afdeling.

Om stillingen:
Som Klinisk Afsnitskoordinatorende sygeplejerske får du en central rolle i at sikre, at den daglige drift forløber glat og effektivt, og at ressourcerne udnyttes optimalt. Du vil arbejde tæt sammen med chefsygeplejerskeren for at sikre, at arbejdsprocesserne er optimeret på tværs af afdelingen og at patientforløbene er af høj kvalitet. Du forventes at kunne arbejde selvstændigt og have øje for dit team på operationsgangen. Stillingen ønskes besættes pr. 1/1-26.

Om Øre- Næse- og Hals kirurgisk afdeling:
Øre- Næse- og Hals kirurgisk afdeling dækker flere subspecialer, vores operationsafdeling, ambulatorium og søvncenter, samt Audiologisk afdeling på Havrevangen. Vi er 45 sygeplejersker og en SOSU-assistent, som samarbejder tværfagligt med læger, lægesekretærer, audiologiassistenter, og anæstesi, i et velfungerende samarbejde omkring det enkelte patientforløb. Afdelingen ser 12.000 patienter i ambulatoriet, 900 patienter i Søvncenter Nord og 4.000 patienter til operation årligt. I vores ambulatorium har vi 9 ambulatoriestuer, hvoraf en fungerer som audiometristue og en som akutstue. I ambulatoriet arbejder læge og sygeplejerske i et team, som sammen varetager dagsprogrammet på en tilknyttet ambulatoriestue. Patienterne kommer til udredning og behandling af problematikker, der knytter sig til øre-næse og hals specialet.
Patientkategorien spænder fra børn til voksne, og patientforløbene i ambulatoriet kan både være elektive og akutte. Vi har dagligt et stort indtag af patienter i kræftpakkeforløb, som koordineres af vores velfungerende cancerkontor, hvor en sygeplejefaglig cancer koordinator er bindeled mellem den kliniske praksis og den administrative koordinering af patienternes forløb.
Operationsafsnittet består af fire operationsstuer, hvor der dagligt opereres både elektive og akutte patienter indenfor cancer og almen øre-næse-hals- kirurgi. Til Søvncenter Nord er tilknyttet 3 ambulatoriestuer, hvor patienter med søvnapnø ses til udredning, opstart af behandling og opfølgende kontroller, samt 2 telemedicinske spor, med mulighed for hjemme arbejdsplads. I Øre- Næse- og Hals kirurgisk afdelingen arbejder basissygeplejerskerne på tværs af to specialistfunktioner, hvilket refererer til, at sygeplejersken enten har funktion i både ambulatoriet og på operationsgangen, eller i ambulatoriet og som søvnsygeplejerske.

Afdelingen er uddannelsessted for 1. 2. og 6. semester sygeplejestuderende, medicinstuderende, lægesekretærstuderende og audiologiassistentstuderende, og har stort fokus på læring og udvikling. Du vil træde ind i en afdeling hvor et spændende planlægningsarbejde af udflytningen er i fuld gang og du kan forvente medinddragelse og deltagelse i arbejdsgrupper med disse forandringer og udviklingstiltag.

Vi søger en sygeplejerske som:
• Sikrer effektiv og høj kvalitet i den daglige drift.
• Sparringspartner for sygeplejerskerne i afdelingen og støtte dem i deres kliniske arbejde.
• Trives i at arbejde selvstændigt og tage selvstændige beslutninger.
• Kan samarbejde med to andre kliniske afsnitskoordinerende sygeplejersker samt chefsygeplejersken for at optimere arbejdsprocesserne på tværs af afdelingen.
• Bidrager til et godt og effektivt samarbejde på tværs af faggrupper og sikre et godt arbejdsmiljø.
• Kan udvikle og kvalitetssikre arbejdsprocesser og sikre, at patientforløbene er optimale.
• Kan bevare overblikket og roen i pressede situationer.

Vi kan tilbyde:
• Tilrettelagt oplæringsforløb.
• Engagerede og dygtige kollegaer.
• Et spændende job med alsidige og udfordrende arbejdsopgaver.
• Et godt tværfagligt samarbejde.
• Mulighed for stor indflydelse på drift og udvikling.

Arbejdstilrettelæggelse & det praktiske:  Stillingen er på 37 timer pr. Uge. På en arbejdsuge vil du typisk have mellem 2-3 administrative dage kombineret med tid i plejen.
Tjenestested fra Syd til Hospitalsbyen: Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst. Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg til og med d. 25/1-2026og tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup pr. d. 26/1- 2026.

Har du brug for yderlige oplysninger, er du velkommen til at kontakte chef sygeplejerske Karoline Hansson på tlf.: 40337710 eller mail karoline.hansson@rn.dk.

----------------------------------------------------------------------------------
 
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning