Speciallæge i almen medicin søges til ny regionsklinik i Fjerritslev
Jobtype:
Læge

Arbejdssted:
Almen Praksis

Afdeling:
Tværsektoriel Enhed

Arbejdsstedets adresse:
Regionsklinik Fjerritslev

Kontaktperson:
Kirsten Damkjær

Telefon:
97648000

E-mail:
k.damkjaer@rn.dk


Kontaktperson:
Jeanette Blicher Alting

Telefon:
51709063

E-mail:
j.alting@rn.dk


Ansøgningsfrist:
12. august 2025

Tiltrædelse:
1. september 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Vær med fra begyndelsen og vær med til at forme noget nyt!

Drømmer du om at arbejde et sted, hvor du kan fokusere på patienterne og din faglighed uden at skulle tænke på drift og administration? Så er den nyoprettede Regionsklinik Fjerritslev måske din næste arbejdsplads.

Regionsklinik Fjerritslev åbner 1. september 2025 og bliver en ny almen praksis, drevet af Region Nordjylland. Klinikken bliver en del af det samlede regionskliniktilbud og vil få ca. 5.800 patienter tilmeldt. Som læge i klinikken bliver du en vigtig brik i opbygningen af en ny praksis med stærkt fagligt og kollegialt fællesskab. 

Vi ønsker du starter 1. september eller snarest derefter.

Hvorfor vælge os?
Fordi vi tilbyder rammerne til, at du kan koncentrere dig om patienterne.
Som en del af Regionsklinikkerne får du:
  • Fast løn slip for bekymringer om drift, indkøb og klinikledelse. Vi tager os af alt det praktiske.
  • Fleksible arbejdstider: vi ved, at balancen mellem arbejde og fritid er vigtig. Ønsker du en deltidsstilling eller en arbejdsuge med tre dage? Der vil også være mulighed for at afprøve det i en periode, for at se om det er noget for dig.
  • Fokus på patientarbejde: her slipper du for mange administrative opgaver og får tid til at skabe meningsfulde relationer og gode forløb.
  • Mulighed for innovation: vi opfordrer til nye idéer og samarbejder der fremmer effektive patientforløb og udvikler almen praksis.
  • Fagligt fællesskab: med de øvrige faste læger på tværs af regionsklinikkerne, hvor vi prioriterer sparring og udvikling.
Hvem er du?
Vi søger speciallæger i almen medicin, der:
  • Har en stærk faglig profil og lyst til at udvikle almen praksis.
  • Motiveres af tæt patientkontakt og en hverdag i et lokalsamfund.
  • Bidrager aktivt til et godt lærings- og samarbejdsmiljø.
  • Har mod på at prøve nye samarbejdsformer og dele erfaringer med kolleger på tværs.
Det vigtigste er, at du brænder for dit fag og har lyst til at gøre en forskel sammen med os.

Vi tilbyder
Som ansat læge i en regionsklinik tilbyder vi dig et meningsfuldt og udfordrende arbejde, hvor du selv kan være med til at skabe rammerne om din hverdag. Vi har en uformel omgangstone, og hvor vi sammen løser de udfordringer, vi støder på i hverdagen, store som små. Kunne du have interesse i uddannelse, kan vi snakke om mulighederne for at blive tutorlæge.

Vi værdsætter fleksibilitet og ved, at balancen mellem arbejde og fritid er vigtig. Derfor har du mulighed for at tilpasse din arbejdsuge, så den passer til dine behov – måske tre dage om ugen eller hver anden uge? Samtidig får du chancen for at afprøve nye ideer, bidrage til udviklingen af almen praksis og være med til at forme fremtidens sundhedsydelser, både lokalt og på tværs af vores klinikker.

Om os
Region Nordjylland driver pr 1. juli 2025 tre regionsklinikker samt 2 midlertidige lægetilbud. Klinikkerne er placeret rundt omkring i hele Nordjylland: Hurup, Skelund, Læsø, Frederikshavn og Brovst.

Vil du vide mere?
Lyder det som noget for dig? Vi glæder os til at høre fra dig og drøfte, hvordan vi kan tilpasse stillingen til dine ønsker og behov.

Kontakt os:

Til og med uge 29:
Ledende overlæge Kirsten Damkjær
Mail: k.damkjaer@rn.dk
Telefon: 20 71 17 42

Fra uge 30 og frem:
Specialkonsulent Jeanette Blicher Alting
Mail: j.alting@rn.dk
Telefon: +45 51 70 90 63

Læs mere om regionsklinikkerne her: www.regionsklinikker.rn.dk

Det praktiske
Løn efter gældende overenskomst.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.

Der er ansøgningsfrist d. 12. august 2025
Ansættelsessamtaler afholdes d. 18. august 2025.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Send ansøgning