Stud.med. til Aalborg Universitetshospital – Voksenpsykiatrien, Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
Jobtype:
Læge

Ansættelsesform:
Tidsbegrænset ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Psykiatrien

Afdeling:
Almenpsykiatri Syd: Læger

Arbejdsstedets adresse:
Mølleparkvej 10
9000 Aalborg
og
Brandevej 5
9220 Aalborg Ø

Kontaktperson:
Ida Kattrup

Telefon:
97643619

E-mail:
idk@rn.dk


Ansøgningsfrist:
17. november 2025

Tiltrædelse:
1. februar 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Vi har brug for ekstra hænder i forårsmånederne, og derfor søger vi to medicinstuderende pr. 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale.

Vi har et stort fokus på uddannelse, og på at så mange som muligt af vores kommende lægekollegaer indenfor alle specialer har et kendskab til psykiatrien. Vi ser disse vikariater som en elegant mulighed for at lære noget mere psykiatri, hvad enten du tænker, at du på sigt skal arbejde indenfor psykiatrien eller et helt andet speciale.

Om jobbet
Du bliver en del af en stor afdeling, men du vil som udgangspunkt blive tilknyttet et af de seks sengeafsnit i almenpsykiatrien, hvor du efter grundig oplæring vil blive en del af behandlerteamet og den daglige drift.

Ansættelsen er i dagtjeneste på hverdage og på fuld tid. Vi er meget fleksible og tager i planlægningen et stort hensyn til ønsker om arbejdstid og fridage.

Om dig
Du er medicinstuderende, har afsluttet 8. semester – og så har du en stor interesse for det psykiatriske område.

Vi lægger naturligvis vægt på gode faglige kvalifikationer samt gode samarbejdsevner.

Om os
Fagligt dækker Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd over alle de almenpsykiatriske fagområder. Vi er organiseret med lukkede intensive og åbne sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue/ modtagelse og en række ambulatorier, hvor både den ambulante funktion og sengeafsnittene er specialiserede. Herudover er vi nabo til en afdeling for retspsykiatri og en afdeling for børne-unge psykiatri.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge, Ida Kattrup på tlf. 9764 3619 eller på mail idk@rn.dk.

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Det praktiske
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Du kan læse mere om Psykiatrien og Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Fra den 12. marts 2026 vil tjenesten være placeret i Hospitalsbyen. Vi opfordrer ansøgere til at være opmærksomme på dette ved ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelse: 1. februar 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: mandag den 17. november 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: tirsdag den 25. november 2025

----------------------------------------------------------------------------------
 
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning