Er du psykolog med erfaring inden for psykoterapi og rusmiddelbehandling, og har du lyst til at arbejde i et tværfagligt team med fokus på komplekse psykiatriske problemstillinger?Vi søger en dedikeret og kompetent psykolog til at blive en del af vores ambulatorium, hvor vi tilbyder specialiseret behandling af patienter med angstlidelser, personlighedsforstyrrelser og PTSD – med et særligt fokus på behandling af patienter med samtidig rusmiddelproblematik.
Om os:Ambulatoriets personalesammensætning består af overlæger, psykologer, specialpsykologer, sygeplejersker, psykoterapeuter, socialrådgiver og lægesekretærer. Vi er et ambulatorium med dedikerede, kompetente og engagerede medarbejdere. Vi består af 3 teams: Personlighed, PTSD og Angst. Ambulatoriet udreder og behandler på hovedfunktionsniveau.
Du får dygtige kollegaer, og du vil være omgivet af kollegaer, der brænder for specialet. Vi lægger vægt på at have en god og afvekslende hverdag, hvor vi alle tager ansvar. Hos os er der plads til humor, til forskelligheder, både personligt og fagligt, og vi værdsætter tværfagligheden og et godt arbejdsmiljø.
Om stillingen:Som psykolog vil du blive en del af vores tre teams, der arbejder med udredning og behandling af henholdsvis personlighedsforstyrrelser, PTSD og angst. I denne stilling vil du primært fokusere på patienter, der har både psykiatriske lidelser og rusmiddelproblematikker. Du vil være en vigtig del af et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen om at tilbyde behandlingsforløb, som adresserer både de psykiatriske og rusmiddelrelaterede udfordringer.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
- Udredning og diagnostik af patienter med samtidig angst, personlighedsforstyrrelser eller PTSD og rusmiddelproblematik
- Behandling af patienter med fokus på evidensbaserede psykoterapeutiske metoder og metoder specifikt rettet mod rusmiddelproblematikker
- Deltagelse i tværfaglige teammøder og bidrag til udviklingen af tværfaglige behandlingsplaner
- Samarbejde med både interne og eksterne aktører, såsom læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre behandlere
- Vejledning og supervision af andre faggrupper efter behov
Vi søger en psykolog, der:
- Er autoriseret psykolog med erfaring indenfor psykoterapi og gerne rusmiddelbehandling.
- Har erfaring med behandling af patienter med angstlidelser, PTSD eller personlighedsforstyrrelser
- Har kendskab til og interesse for rusmiddelbehandling i en psykiatrisk kontekst
- Arbejder selvstændigt, men trives i et tæt samarbejde med andre faggrupper
- Er empatisk, reflekterende og har en god evne til at opbygge tillid i relationen med patienterne
Vi tilbyder:
- Et spændende og fagligt udfordrende arbejdsområde med mulighed for at arbejde med komplekse patientforløb
- Et støttende og tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og supervision
- Mulighed for deltagelse i relevante kursusforløb og faglige konferencer
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ambulatorieleder Aline Emerik Busch på tlf. 97644557,
aebn@rn.dkFor yderligere beskrivelse af Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord henvises der til denne hjemmeside
Psykiatrisk Sygehus BrønderslevDet praktiske:Stillingen er en fast stilling på 37 timer/fuldtid med mulighed for at ændre timeantal.
Besættelse den 1. april 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst og forhåndsaftaler.
Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
Uddannelse af studerende og elever er en af Aalborg Universitetshospitals kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Der er sidste ansøgningsfrist den 22. januar 2026.
Der afholdes samtaler i uge 5, 2026.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.