I Sundhedsplanlægning løses opgaver inden for hospitalsplanlægning, specialeplanlægning, budget, kvalitet og sundhedsaftaler. For at løse disse opgaver er der et tæt samarbejde med regionens hospitaler, nationale myndigheder og den øvrige del af administrationen i Region Nordjylland. Udover de planlægningsmæssige opgaver arbejder kontoret også med en række analyseopgaver.
Sundhedsplanlægning søger to studentermedhjælpere til varetagelse af driftsopgaver inden for faste områder, og derudover ad hoc-opgaver, der kan være indenfor hele kontorets opgavefelt.
Den ene af de faste driftsopgaver er på dokumentstyringssystemet, som indeholder retningslinjer og instrukser for sundhedspersonalet ansat på regionens hospitaler. Systemet kaldes PRI.
Skriftlige instrukser og retningslinjer er et væsentligt arbejdsredskab til at understøtte patientsikkerheden i behandlingen af patienter. Det er via dokumenterne i PRI at fagpersoner på hospitalerne får beskrivelser af faglige rutiner op opgaveløsninger og procedurer samt information om ansvars- og opgavefordeling, kompetence- og ansvarsforhold.
Der er cirka 4500 daglige opslag i PRI. Heraf er mange opslag eksterne, fx fra studerende, praktiserende læger, hjemmesygeplejersker i kommuner og ansatte i andre regioner.
En anden fast opgave er i relation til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, der er et nationalt rapporteringssystem til utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Formålet med rapportering af utilsigtede hændelser er, at der læres af de ting, der går galt i sundhedsvæsenet. Opgaven omhandler bl.a. oprettelse og vedligeholdelse af de omkring 300 brugere af systemet, samt visitering af de hændelser, der kommer ind på overordnet niveau.
De primære opgaver som studentermedhjælp til PRI er:
- Overvågning af PRI dokumenters revisionsdato
- Data og statistik på PRI-dokumenter og deres anvendelse
- Audit på indholdet i dokumenterne
De primære opgaver indenfor UTH er:
- Administration af brugere til Dansk Patientsikkerhedsdatabase
- Halvårlige gennemgang af oprettede brugere
- Visitering af utilsigtede hændelser
Eksempler på andre opgaver:
- Hjælp med indsamling af bidrag til dagsordensforberedelse og mailbesvarelse
- Månedlige opgaver på kvalitetsdatabaser.
Vi ser gerne, at du…
- er i gang med en relevant uddannelse, f.eks. indenfor samfundsvidenskab, MEDIS, sundhedsteknologi eller statistik
- at du fortsat har lang tid tilbage på dit studie
har flair for digitale systemer
- har gode skriftlige kommunikationsevner
- kan arbejde med Excel på et udvidet niveau
- kan samarbejde med forskellige fagpersoner og roller
- kan arbejde struktureret med opgaven
- selvstændigt planlægge egen arbejdstid indenfor de givne opgaver og rammer
Derudover sætter vi stor pris på selvstændighed, åbenhed, gåpåmod og fagligt engagement.
Vi tilbyder:
- Et lærerigt studiejob med mange samarbejdsflader i Region Nordjylland.
- Meningsfulde opgaver - hvor du medvirker til at skabe værdi for borgere og patienter i Region Nordjylland.
- Tæt samarbejde hvor de to studentermedhjælpere sammen planlægger og løser opgaverne.
Region Nordjylland Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 14.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Praktisk Ansættelse: Vi har brug for jer fra 1. marts 2026.
Arbejdstiden er 8 timer om ugen, men vi er fleksible i forhold til dit studie. Vi foretrækker, at du primært har fysisk fremmøde indenfor normal arbejdstid. Ved opstart vil du få oplæring og vejledning i dine arbejdsopgaver.
Du får løn efter overenskomst.
Ansøgningsfrist: 16. februar 2026
Ansættelsessamtaler 19. februar 2026 mellem kl. 8:30 – 13:00 i Regionshuset
Jobstart: 1. marts 2026 eller efter aftale
Kontakt:
PRI-konsulent Solveig Kroer Jensen,
skj@rn.dk tlf. 29 63 00 72
Regional risikomanager Tilde Jensen,
tj@rn.dk tlf. 29 63 01 83
Specialkonsulent Thomas Kanstrup,
thk@rn.dk tlf. 41 17 37 06
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.