Sygeplejerske søges til botilbuddet Planethuset
Jobtype:
Sygeplejerske

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdssted:
Specialsektoren

Afdeling:
Botilbud Høretab, Planethuset

Arbejdsstedets adresse:
Kollegievej 5 A
9000 Aalborg

Kontaktperson:
Susanne Thaaning Wellendorf

Telefon:
97647287

E-mail:
sutw@rn.dk


Ansøgningsfrist:
12. marts 2025

Tiltrædelse:
1. maj 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Området for Kommunikation og Specialpædagogik
Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab
Planethuset


Er du sygeplejerske og har du mod på at bringe dig selv i spil og indgå i tæt relation med borgerne, løse både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, Har du lyst til at støtte unge voksne med høretab i at mestre deres eget liv? så har vi lige nu et meningsfuldt job til dig. Som medarbejder på Planethuset bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor høj faglighed, specialisering og løbende uddannelse betyder, at borgerne altid er i gode hænder. Vores fornemmeste opgave er at oversætte verden, så beboerne er trygge, hvilket er en opgave, der skaber tætte professionelle relationer.
Du får et grundigt opstartsforløb, og vi er flere på arbejde sammen, så der er altid mulighed for sparring hos en kollega.

Hverdagen og borgerne
Som sygeplejerske hos os er din vigtigste opgave at hjælpe og støtte den enkelte borger. Samtidig skal du medvirke til at udvikle vores høje niveau af sundhedsfaglig dokumentation og praksis i forhold til medicinhåndtering. Alle sundhedsfaglige opgaver udføres i overensstemmelse med de sundhedsfaglige instrukser.

På Planethuset kommunikerer vi hovedsaligt på tegnsprog med billedkommunikation og/eller visuel kommunikation. Derfor er det vigtigt for os at du enten kan kommunikere på tegnsprog eller er motiveret for og har mod på at lære det. Du er i det hele taget interesseret i at være med til at skabe et godt kommunikativt miljø, hvor hænderne altid er i bevægelse.

I din ansættelse på Planethuset, vil du ikke kun fungere som sygeplejerske. Du vil få nogle specifikke sundhedsfaglige opgaver, et særligt ansvar for medicin, samt kontakt til praktiserende læger. Opgaver som vi i et samarbejde tilrettelægger, når du starter. Det betyder også at du har dage, hvor du har timer kun til sundhedsfaglige opgaver. Derudover fungere du som pædagog ind på Planethuset, hvilket vil være størstedelen af dit virke og det er derfor vigtigt for os at du kan være i denne kontekst også.

Bliver du ansat hos os, er der plads til at være ny. Der vil i alle vagter altid være kollegaer at sparre med, og vi planlægger altid ”følvagter”, hvor du får lejlighed til at se, hvordan dagene forløber og hvordan dine kollegaer arbejder med beboerne. Herudover får du i løbet af kort tid en uges intro-kursus, hvor du bliver klædt godt på til opgaven. Bl.a. får du mulighed for at opleve og mærke et sansetab på egen krop, medicinhåndtering, konflikthåndtering, tegnsprogkursus mv.

Om dig
Vi leder efter en ny kollega, der kan nikke ja til flest mulige af nedenstående kvalifikationer og kompetencer:
  • Du er uddannet sygeplejerske
  • Du arbejder systematisk
  • Du ønsker at være en del af et professionelt kommunikativt miljø, hvor der anvendes tegnsprog, eller visuel kommunikation. Det er ikke en forudsætning at du kan det på forhånd, men at du har lyst til at lære
  • Du skal turde bringe dig selv fagligt i spil i forhold til dine kollegaer og borgerne – hvor du bidrager til det tværfaglige samarbejde
  • Du har mod på at stå i situationer, hvor der, med sjældenhed, kan forekomme udadreagerende kommunikation - eller har mod på at lære dette
  • Du er engageret, udadvendt og arbejder selvstændigt
  • Du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til de mange forskellige opgaver, sundhedsfaglige såvel som pædagogiske
  • Du har kørekort

Om os
Planethuset er et botilbud efter §43 §107 og §108 for voksne med høretab og andre funktionsnedsættelser. Vi er også et aflastningstilbud for unge med høretab og andre funktionsnedsættelser.
Her bor 10 borgere, samt 1 i aflastning hver 2. weekend. Aldersniveauet ligger mellem 18-30 år
Planethuset er en døgninstitution, så arbejdstiderne er skiftende (dag/aften/døgn, weekend (hver anden) og helligdage).

Læs mere om os her: Botilbud Planethuset.

Og kom med indenfor i hverdagen hos os og i de andre afdelinger i både Botilbud for Voksne med Døvblindhed samt Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab på (4) Facebook/Døvblindhed og høretab og på Instagram/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland (@doevblindhedoghoeretab)
 
Hvis du vil vide mere
Ønskes yderligere oplysninger er du velkommen til at skrive eller ringe til afdelingsleder Susanne Wellendorf på mail: sutw@rn.dk eller på tlf.: 22 73 87 43 mellem kl. 8.00-15.00 på hverdage.

Praktisk
Stillingen er på fuld tid. Dog er der mulighed for færre timer, hvis dette ønskes.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Der er ansøgningsfrist den 12. marts 2025 og vi forventer at afholde samtaler den 18. marts 2025. Tiltrædelse pr. 1. maj 2025 eller gerne før.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Send ansøgning