Vil du være med til at drive og videreudvikle en robust og sikker infrastruktur i en moderne offentlig organisation? Har du lyst til at arbejde med løsninger, der har direkte betydning for tusindvis af mennesker hver dag? Motiveres du af at arbejde med teknologibegreber som ”infrastructure as code”, ”hybrid cloud”, ”edge computing” og “AI”?
Hvis du kan svare ”ja” til ovenstående og har mod på at prøve kræfter med en af landsdelens største IT-installationer, så er du måske vores nye kollega i Digitalisering og IT.
Jobbeskrivelse: Som infrastrukturspecialist vil du være ansvarlig for at vedligeholde og optimere vores Microsoft IT-infrastruktur, som primært er forankret i vores, Tier 4-certificerede datacenter. Du får også medansvar for backup- og recovery-løsninger samt drift af cloudmiljøer som Azure samt vores onprem AI-platform.
Ansvarsområder:
- Understøtte IT-strategien, samt udvikling af sikre, stabile og skalérbare systemer
- Drift, vedligehold, fejlfinding og performanceoptimering af infrastrukturteknologier i datacenter og cloud
- Administration og videreudvikling af Windows Server, Azure, Power Platform, SharePoint Online og Teams
- Inddragelse af edge computing i relevante løsninger
- Sikre høj driftsstabilitet og efterlevelse af gældende sikkerhedskrav
- Identificere og implementere nye teknologiske muligheder til gavn for organisationen
- Implementering og løbende vedligehold af sikkerhedsforanstaltninger i infrastrukturen.
- Samarbejde med IT-arkitekter, projekter og andre interessenter om implementering af nye teknologier og initiativer.
Kvalifikationer:Nedenstående kvalifikationer er en fordel men ikke et krav.
- Stærk faglig viden inden for IT-infrastruktur området.
- Erfaring med struktureret dokumentation af systemer og processer.
- Solid erfaring med Microsoft infrastruktur (Windows Server, AD, Azure, M365)
- Erfaring med automatisering og scripting (f.eks. PowerShell)
- Kendskab til Infrastructure as Code (f.eks. Ansible, Bicep, Terraform eller ARM)
- Generel forståelse for virtualisering, netværk, sikkerhed og datacenterdrift
- En struktureret tilgang med fokus på driftsstabilitet og sikkerhed
Personlige kompetencer:
- Du trives i et miljø med høj kompleksitet og skiftende opgaver.
- Du er samarbejdsorienteret, men kan også arbejde selvstændigt.
- Du kan se værdien i at besidde en stilling i en organisation med et stærkt samfundsmæssigt formål og ansvar.
- Du har fokus på kvalitet, stabil drift og sikkerhed.
- I stand til at afslutte opgaver.
- Du er nysgerrig på nye teknologier og ser efter muligheder for at forbedre eksisterende løsninger.
- Du leverer professionel service og overholder dine aftaler.
Vi tilbyder:
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, sparring og faglig udvikling
- En stilling, hvor du arbejder med avanceret teknologi og automatisering
- Et team med høj faglighed, hvor samarbejde og videndeling er i centrum
- Indflydelse på modernisering af infrastrukturen med nye teknologier og ideer
- Arbejde efter Agile-metoder og ITIL i vores IT-processer
- Attraktiv pensionsordning
- Fleksible arbejdstider, der giver mulighed for balance mellem arbejde og fritid
- Gode, dygtige og engagerede kolleger
Om Digitalisering og IT: Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale it-afdeling med 250 medarbejdere, hvis kerneopgave er at it-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, samt at bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning. Digitalisering og IT favner it-løsninger inden for specialsektoren, regional udvikling og administrationen, men størstedelen af regionens it-indsats er koncentreret inden for sundhedssektoren.
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er d. 7. november 2025. Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Ansættelsesforhold: Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vicekontorchef Jacob Bjerning på tlf. +45 20 91 01 00 hver tirsdag og torsdag i
tidsrummet 15:30-16:30 eller mail:
j.bjerning@rn.dk.
For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger, som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.