Bioanalytikere/radiografer til Nuklearmedicinsk Afdeling
Jobtype:
Bioanalytiker

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Aalborg Universitetshospital

Afdeling:
Nuklearmedicinsk Ambulatorium

Arbejdsstedets adresse:
Røntgen- og Scanningshuset, Indgang 6
Hospitalsbyen 1
9260 Gistrup

Kontaktperson:
Claus Michno

Telefon:
42838636

E-mail:
claus.michno@rn.dk


Ansøgningsfrist:
22. april 2026

Tiltrædelse:
1. juni 2026

Vi søger nye kollegaer til to faste stillinger.

1 fast stilling pr. 1.juni 2026
1 fast stilling pr. 1. august 2026.


For begge stillinger gælder det, at der kan aftales alternativ startdato.
 
Er du bioanalytiker/radiograf med lyst til at arbejde med højteknologiske skannere, fremstille radioaktive sporstoffer og have længerevarende tæt patientkontakt?
Vil du være med til at bidrage til det gode arbejdsmiljø? Og tage ansvar for det sammen med afdelingens personale.
Brænder du for høj faglighed med fokus på patientkontakt og anvendelse af State of the Art teknologi?

Så send din ansøgning i dag, og bliv en del af Region Nordjyllands eneste nuklearmedicinske team.

Nuklearmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er en højt specialiseret enhed, der udfører avanceret billeddiagnostik og behandling med radioaktive lægemidler, herunder PET/CT- og SPECT/CT-undersøgelser. Afdelingen har et stærkt tværfagligt miljø med sekretærer, SOSA'er, læger, bioanalytikere, radiografer og kemikere/fysikere, hvor samarbejde, faglig udvikling og patientcentreret diagnostik og behandling er i fokus.
Arbejdsopgaverne består af patientundersøgelser indenfor klinisk fysiologi og nuklearmedicin, herunder PET- og SPECT-undersøgelser. Det omfatter også laboratoriearbejde med fremstilling og kontrol af radioaktive lægemidler. En del af arbejdet er uden radioaktive stoffer, vi måler distalt blodtryk og forskellige andre målinger herunder.

Arbejdstiden vil være varierende i tidsrummet 07.00 til 16.00 på hverdage. I gennemsnit 37 timer pr. uge. Vi har mulighed for fleksibilitet, og vi regner med at det er gensidigt.

Vi forventer at du
  • Er en stærk fagperson, erfaring i specialet er en fordel, men ingen betingelse
  • Er kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan lide tæt længerevarende patientkontakt
  • Har gode samarbejdsevner. Vores undersøgelser er et resultat af alle faggruppers indsats og det daglige arbejde gennemføres i tæt samarbejde mellem alle personalegrupper
  • Arbejder professionelt og møder dine omgivelser med en positiv indstilling
  • Er fleksibel
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor der er medindflydelse og en høj grad af faglighed. Du får dygtige kollegaer at sparre med, og du vil være omgivet af en ledelse og kollegaer, der brænder for specialet. Vi lægger vægt på at have en god og afvekslende hverdag, hvor vi alle tager ansvar og passer godt på hinanden.

Vi tilbyder
  • En alsidig arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling
  • Selvstændige arbejdsopgaver
  • Tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personale (lægesekretærer, social- og sundhedsassistenter, læger, fysikere og radiokemikere)
  • God introduktion med faglig undervisning og mentor
  • Grundig oplæring
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til alle
     
Nærmeste leder vil være ledende overbioanalytiker Lasse Jacobsen
 
Ansøgningsfrist: 22.04.26 kl. 12.00
Samtaler forventes i uge 17

Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest og referencer, i henhold til Region Nordjyllands ansættelsespolitik. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning