Kvalitetskonsulent til et sundhedsvæsen i forandring
Jobtype:
Akademiker - AC'er

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Regionshospital Nordjylland

Afdeling:
Kvalitet og Patientsikkerhed

Arbejdsstedets adresse:
Bispensgade 37
9800 Hjørring

Kontaktperson:
Vivi Pedersen

Telefon:
25488700

E-mail:
vip@rn.dk


Ansøgningsfrist:
16. marts 2026

Tiltrædelse:
1. maj 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
– når data, kvalitet og mennesker skal spille sammen

Vil du arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling tæt på klinisk praksis og ledelser med afsæt i nationale, regionale, lokale og politiske dagsordener?
Kontor for Kvalitet, Patientsikkerhed og Arbejdsmiljø søger en engageret og analytisk stærk kvalitetskonsulent, der både kan initiere, drive og afslutte i et samspil med relevante parter.

Om stillingen
Du bliver hospitalskontaktperson for flere kliniske kvalitetsdatabaser og får en central rolle i at sikre fremdrift, opfølgning og målrettede indsatser i samarbejde med klinikere og ledelser. Du arbejder i krydsfeltet mellem data, kvalitet, forbedring og praksis og understøtter, at hospitalet lever op til myndighedskrav, nationale mål og strategiske indsatser – herunder opgaver relateret til Sundhedsreform, Nationale mål og Vælg Klogt anbefalinger.
Stillingen indebærer en bred palet af opgaver med indsamling af empiri og evidens, analyse, formidling og præsentation af data samt facilitering og projektledelse af tværgående processer, med fokus på at omsætte viden til konkrete anbefalinger og indsatser til gavn for patienter, medarbejdere og organisation.

Dine primære opgaver
  • Hospitalskontaktperson for kliniske kvalitetsdatabaser og Landsundersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
  • Analyse, opfølgning og formidling af kvalitetsdata
  • Udarbejdelse af projektbeskrivelser, evalueringsrapporter, sagsfremstillinger og beslutningsoplæg
  • Proces- og mødefacilitering i tværgående samarbejder og indsatser
  • Implementering af tiltag
  • Understøttelse af ledelser og kliniske miljøer i kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde
  • Lokal procesledelse af kvalitets- og læringsinitiativer
Vi forestiller os, at du
  • Først og fremmest er nysgerrig og har positiv tilgang til opgaven og mennesker
  • Har stærke samarbejdsevner og trives i dialog med mange fagligheder
  • Trives med variation i opgaver, er skarp på prioritering og deadlines
  • Arbejder analytisk og struktureret og har erfaring med kvalitative og kvantitative metoder til empiri
  • Er nysgerrig på og gerne med indsigt i, menneskelige og organisatoriske faktorer i forandringsprocesser
  • Kan formidle komplekse problemstillinger klart – mundtligt og skriftligt
  • Har interesse for digitale værktøjer, herunder AI og SoMe, i en professionel kontekst
  • Har erfaring med Office pakken og gerne øvrige digitale hjælpeværktøjer
     
Faglig profil
Stillingen er akademisk
Du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for sundhedsvidenskab, sociologi, samfundsvidenskab, folkesundhed eller tilsvarende. Erfaring fra sundhedsvæsenet og kendskab til kvalitets- og udviklingsarbejde samt procesledelse er en fordel.
Efter- og videreuddannelse inden for kvalitetsudvikling, forbedringsmetoder, proces- eller projektledelse, evaluering eller dataanalyse samt erfaring med facilitering og digitale værktøjer betragtes også som et aktiv.

Vi tilbyder
  • En meningsfuld og udfordrende stilling med stor organisatorisk berøringsflade
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for kvalitet, patientsikkerhed og patientoplevelser
  • Et fagligt stærkt, tværfagligt og engageret arbejdsmiljø
  • Tilknytning til en professionel hospitalsadministration med fokus på samarbejde, udvikling og trivsel
Vi er
Kontoret for Kvalitet, Patientsikkerhed og Arbejdsmiljø har 10 medarbejdere fordelt på områderne kvalitet, patientsikkerhed, registrering og arbejdsmiljø. Vi er en del af Hospitalets administration på 33 medarbejdere. De 2 øvrige kontorer er Plan, Økonomi og Strategi, samt Det Nære Sundhedsvæsen og Digitalisering. Vi bestræber os på at teame op om opgaverne på tværs af kontorerne for en professionel og god kvalitet i opgaveløsningerne.  

Praktisk
Der er ansøgningsfrist den 16. marts.
Vi forventer at afholde samtaler d. 25. marts og evt. også 27. marts.
Der er opstart i jobbet den 1. maj eller efter nærmere aftale.
Stillingen er på 37 timer.
Aflønning efter overenskomst for akademikere i regioner.
Såfremt erfaring og kompetencer matcher profilen for specialkonsulenter i Region Nordjylland, vil der være mulighed for ansættelse som sådan.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning