Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, udbyder hermed en introduktionsstilling i thoraxkirurgi til besættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er af ét års varighed.
Om jobbetPå Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling indlægges voksne patienter til operativ behandling af sygdom i brystkassen, primært i hjerte, lunger og spiserør. End videre deltager afdelingens læger i behandling af thorax traumer via Traumecentret.
I dagstid vil der overvejende være funktion ved Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling. Der er fællesvagt med Karkirurgisk Afdeling med tilstedeværelse alle ugens dage.
Der foreligger godkendt uddannelsesprogram og afdelingen deltager i studenterundervisning.
Om digStillingen er til dig, der er interesseret i kirurgi og tværfaglige problemstillinger indenfor kardiologi, lungemedicin og anæstesiologi.
Med de tilgrænsende specialer har vi et tæt samarbejde, hvorfor gode evner indenfor både kommunikation og samarbejde vægtes meget højt.
Om osHjerte- og Lungekirurgisk Afdeling er en selvstændig og velfungerende afdeling under Aalborg Universitetshospital og vi varetager landsdelsfunktionen indenfor thoraxkirurgi for Region Nordjylland.
Vi er en universitetsafdeling, hvor forskning og medicinsk uddannelse prioriteres. Afdelingen har eget forskningsafsnit med tilknyttet professor og det ses derfor gerne, at man deltager i forskningsaktiviteter også.
Vil du vide mereNærmere oplysninger om stillingen og om Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig afdelingslæge, Carsten Simonsen,
carsten.simonsen@rn.dk, +45 9766 4663
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til sekretær for afdelingsledelsen, Sanne Glavind Hansen,
sanne.h@rn.dk Det praktiskeLøn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af YL.
Ansøger skal tilkendegive, hvorfra der kan indhentes referencer.
Motiveret ansøgning inklusive CV indsendes elektronisk via nedenstående link senest søndag den 04. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 12. januar 2026 om eftermiddagen. Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.