Brænder du for arbejdet med udsatte patienter med svær psykisk lidelse og/eller forbrug af rusmidler?
Jobtype:
Socialrådgiver

Ansættelsesform:
Vikariat

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdssted:
Psykiatrien

Afdeling:
Sengeafsnit N1 (Rehabilteringspladser)

Arbejdsstedets adresse:
Merkurvej 2,
9700 Brønderslev

Kontaktperson:
Louise Nielsen

Telefon:
29130646

E-mail:
lotvn@rn.dk


Ansøgningsfrist:
15. august 2025

Tiltrædelse:
1. oktober 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Søg stillingen som socialrådgiver til N1 Rehabiliteringspladser i Brønderslev!

Da vores socialrådgiver skal på barsel, har du nu muligheden for at prøve kræfter med arbejdet på N1 Rehabiliteringspladser i Brønderslev – hvad enten der er tale om orlov fra din nuværende stilling, eller fordi du har lyst til helt nye udfordringer. Der er tale om et vikariat på ca. 1 år, hvor du den første tid vil være sammen med vores faste socialrådgiver for at sikre en god start og introduktion til N1.
N1 Rehabiliteringspladser er et specialiseret psykiatrisk sengeafsnit med 13 pladser. Vi modtager patienter fra hele Region Nordjylland, som har givet samtykke forud for henvisning og forløb. Alle henvisninger behandles af et visitationsforum, der vurderer, om patienten er egnet til et forløb på N1.
Som socialrådgiver på N1 Rehabiliteringspladser refererer du til ledende oversygeplejerske og har din daglige gang og kontor i sengeafsnittet.
Patienterne har svære psykiatriske lidelser og ofte forbrug af rusmidler. Mange har tidligere været igennem flere behandlingstilbud både regionalt og kommunalt, og har derfor behov for en længerevarende rehabiliterende indlæggelse, hvor formålet er at bidrage til stabilisering og recovery, så patienten bedst muligt kan mestre sin hverdag.

Dine arbejdsopgaver

Som socialrådgiver skal du bidrage med en helhedsorienteret socialfaglig viden for at optimere den tværfaglige indsats og udvise ansvar for at skabe sammenhængende og effektive patientforløb, hvor målsætninger afstemmes med samarbejdspartnere omkring patienten.
Du vil have en tæt dialog med de kommunale sagsbehandlere, da du er kontaktperson for alle kommunerne og den myndighed, de kan henvende sig til med spørgsmål. Du vil også sikre, facilitere og lede netværksmøder med alle relevante aktører under patientens ophold, og være ansvarlig for udarbejdelse af løbende tilbagemeldinger i samarbejdet med det øvrige personale. Ud over individuelle patientsamtaler efter behov vil du også skulle samarbejde med patientens pårørende og støtte patienter i diverse ansøgninger til kommunerne (fx forsørgelse, enkeltydelser mv.).
Vi arbejder bevidst med at skabe konstruktive udslusningsforløb for at sikre videreførelse af den positive udvikling, patienten har opnået under sin indlæggelse.
Du vil som socialrådgiver have en afgørende rolle og et stort ansvar for disse processer i dagligdagen i tæt samarbejde med husets øvrige nøglepersoner.

Vi tilbyder:
  • En unik mulighed for at arbejde med langtidspsykiatri.
  • At blive en del af et fagligt kompetent team, der tilsammen mestrer en bred vifte af kompetencer inden for det psykiatriske område.
  • En grundig introduktion til jobbet fra nuværende socialrådgiver og kollegaer.
  • Faglig udfordring af kompetente kollegaer og patienter med komplekse forløb.
Vores forventninger til dig:
  • Du er uddannet socialrådgiver.
  • Du er vant til at tage ansvar og trives med stor selvstændighed.
  • Du har gode kommunikative evner, mundtligt og skriftligt.
  • Du har en fleksibel og løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaverne.
  • Du arbejder struktureret og evner at have og bevare overblik.
  • Du kan arbejde monofagligt.
  • Du er indstillet på at arbejde i en afdeling, hvor konfliktniveauet periodisk kan være højt.
  • Du trives med at arbejde tværfagligt med andre faggrupper om patienternes behandling.
Vil du vide mere?

Har du lyst til at tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Louise Nielsen på telefon 29 13 06 46.

Ansættelse: 1. oktober eller snarest derefter
Ansøgningsfrist: 15. august og samtaler forventes afholdt d. 20. august.  

Det praktiske:
  • Vikariatet er forventeligt 1 år.
  • Stillingen er på 37 timer om ugen i dagstid på hverdage.
  • Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
  • Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
  • Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Du kan læse mere om N1 ved at besøge vores hjemmeside her.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Send ansøgning