Kære sygeplejerske.
Ønsker du at være med til at gå forrest i forhold til sundhedsstrukturens visioner om det nære sundhedsvæsen, og samtidig prøve kræfter med de akut syge patienter som kræver specialiseret sygepleje såvel som den interne medicinske patient? Så er det til os du skal sende en ansøgning til. Vi står klar til at tage imod dig med et veltilrettelagt introduktions- samt oplæringsprogram OG en masse fantastiske kollegaer.
Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, så er det vigtigste for os, at du får en god oplæring og introduktion til afdelingen. Derfor har vi stort fokus på, at du føler dig taget godt imod og på den måde bliver tryg og kompetent til at varetage de opgaver og funktioner, vi har her i afdelingen.
Om afdelingen Lige nu er afdelingen fordelt på to etager; AMA i stueetagen og M1 (medicinsk afdeling) på 5 etage. Før var vi to afsnit, men for fire år siden blev vi lagt sammen til ét, dog stadig med 5 etagers mellemrum.
Ila september bliver vi (endeligt) lagt fysisk sammen i stueetagen (AMA), og bliver dermed én stor personalegruppe i en stor dejlig akut/medicinsk afdeling. En spændende og udfordrende, men længeventet rejse!
Som udgangspunkt har man som sygeplejerske hidtil haft sin gang enten i Stuen (AMA) eller 5. etage (M1). Du vil starte din ansættelse i Stuen, AMA, da det er i stueetagen afdelingen kommer til at ligge.
I AMA modtages patienterne døgnet rundt enten fra deres eget hjem via egen læge, vagtlæge, AMK eller fra andre afdelinger fra AAUH. Vi adskiller os dog fra andre akutte afdelinger ved, at det er visiterede akutte patienter. Vi har ikke en intensiv afdeling på matriklen, så vi modtager eksempelvis ikke 112-kørsler.
I AMA har vi også en småskadeklinik tilknyttet, hvor vores behandlersygeplejersker varetager patienter med småskader.
M1 adskiller sig idag fra AMA ved, at patienterne udelukkende flyttes til afdelingen via overflytninger fra AMA eller andre (oftest medicinske) afdelinger i Aalborg. Patientklientellet er dog helt det samme på begge etager.
Hverdagen hos os er dermed alsidig og fyldt med fagligt spændende udfordringer, da vi (uanset etage) beskæftiger os med mange medicinske specialer.
Derudover er der en del ambulant aktivitet tilknyttet afdelingen, såsom hjertesvigts- og AFLI-klinik, kardiologisk ambulatorium, medicinsk dagafsnit/subakut, lungeambulatorium samt et stort medicinsk ambulatorium.
Hvem er vi?Vi er en dejlig blandet flok af både unge og ældre sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter med forskelligt erfaringsniveau. Vi samarbejder tæt med læger, fysioterapeuter, diætister og ergoterapeuter. Hos os er det gode samarbejde helt essentiel og kollegial sparring en selvfølge, da det giver et godt arbejdsmiljø, og det bidrager til gode patientforløb. Her skal det være rart at komme på arbejde! Derfor vil man også opleve en uformel omgangstone, humor og godt kollegaskab med mange gode grin. Da vi godt kan lide hinandens selskab, afholder vi også sociale arrangementer uden for arbejdstid.
Hvad enten du er uerfaren eller en erfaren sygeplejerske er udviklingspotentialerne mange her i vores afsnit trods det faktum, at der er tale om et mindre sygehus.
Vi varetager mange funktioner selvstændigt, idet vi eksempelvis ikke har et hjertestopshold ved hjertestop eller andre akutte situationer. Vi står selv med i MAT-teamet sammen med læge, paramediciner og anæstesisygeplejerske, indtil patienten er stabil eller kan overflyttes til intensiv eller anden specialafdeling. Netop derfor lægger vi stor vægt på simulationstræninger i hjertestop, scenarietræning og undervisning, så vi er trygge og godt klædt på til de akutte situationer.
Hvad kan vi tilbyde?
- Kompetencekort, så mentor og man selv kan følge sin udvikling.
- Følgedage i afdelingen.
- Mentorordning (man bliver koblet til 2. faste sygeplejersker)
- Introduktion til tavlemøder og tværfagligt samarbejde.
- Oplæring i højtspecialiserede opgaver som f.eks NIV og Airvobehandling samt løbende vurderinger med a-gas.
- Simulationstræning x 2 årligt
- Scenarietræning ud fra ABCDE med læger og anæstesi
- Ugentlig undervisning, både af spændende mennesker udefra, læger, studerende eller andre med relevante emner på hjertet
- Personalemøder der er fastlagt til hver 2. måned
- Mulighed for arbejde i ambulatorier på sigt.
- Mulighed for behandleruddannelse på sigt.
- Godtfra-start-kursus til nyuddannede sygeplejersker.
- Godt greb om sygeplejen kursus for de erfarne sygeplejersker.
- Generelt er vi et afsnit, der vægter udvikling og kvalitet højt. Både generelt, men også hos den enkelte medarbejder. Derfor er vi aktive med nøglefunktioner, kurser, uddannelse alt efter, hvad der giver mening for den enkelte. Mulighederne er flere, da vi er et alment medicinsk afsnit.
Vi søger
- En sygeplejerske der har lyst til og mod på at blive udfordret fagligt såvel som personligt.
- Kan prioritere i opgaver, arbejde selvstændigt og struktureret.
- Har et godt humør og som bidrager til det gode arbejdsmiljø i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.
- Er nysgerrig og reflekterende og tænker kreativt i løsningen af opgaver, samt synes det er spændende at være med til at præge udviklingen af sygeplejen i afdelingen, med det holistiske menneskesyn og det gode patientforløb i fokus.
Løn og ansættelsesforhold:
- Der er ansøgningsfrist den 11/8-2025. Stillingen er fast med opstart den 1/9-25 eller efter nærmere aftale. Der kan blive tale om løbende afholdelse af ansættelsessamtaler.
- Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
- 37 timer eller efter ønske
- Arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter eller hver 4. weekend i 12 timers vagter.
- Gennemsnitligt 6-8 nattevagter fordelt på fire uger.
- Stor indflydelse på vagtplan via vores vagtplanlægningssystem arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen.
- Løntillæg for at arbejde på medicinsk afdeling.
- Gode muligheder for personlig udvikling samt videreuddannelse.
Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
Lyder ovenstående som noget for dig? Eller har du lyst til at høre mere? Så send endelig en ansøgning. Ved spørgsmål kontakt da afsnitsledende sygeplejerske, Marlene Juhl; 29216859.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.