Audiologisk Afsnit, Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, søger audiologiassistentelever pr. 01.04.2026 eller 01.09.2026Har du lyst til at arbejde med mennesker, gøre en forskel og samtidig blive en del af en meget kompetent og engageret personalegruppe, hvor faglighed og det gode patientforløb vægtes højt. Så er denne elevplads lige noget for dig.
Afsnittet foretager alle former for diagnostisk udredning samt behandling af patienter (både børn og voksne) med hørenedsættelse.
Derudover er vi Danmarks største center for udredning og behandling af sygdomme i balanceorganerne, hvor patienter er henvist pga. svimmelhed og balanceproblemer.
Personalet udgøres af et tværfagligt team sammensat af speciallæger, audiologiassistenter, audiologiassistentelever, 9 lægesekretærer, SAK-studerende, audiologopæder, hørevejledere, ørepropteknikere, sygeplejersker, medicotekniker og fysioterapeut.
Uddannelse inden for alle faggrupper foregår løbende.
Audiologien er et område i konstant udvikling, og bliver aldrig kedeligt.
Audiologisk Afsnit er en integreret del af Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, men ligger på en separat matrikel i Aalborg. Afsnittet har lokalklinikker i Hobro, Thisted, Hjørring og Frederikshavn. Derudover har vi et audiologisk spor på Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling, hvor indlagte patienter kan ses akut, og hvor patienter forud for, og efter ørekirurgi får lavet høreprøver.
Vi tilbyder dig:
- En elevplads på vores hovedklinik i Aalborg
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med et godt socialt samvær og mange spændende arbejdsopgaver
- Gode humørfyldte kolleger
- Udfordrende og lærerig hverdag
- Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Region Nordjylland og Teknisk Landsforbund
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Undersøgelse af hørelse og balance (dvs. hele indre øre)
- Tage stilling til valg af høreapparat
- Foretage teknisk tilpasning af høreapparater
- Foretage hjernestammeaudiometri samt otoakustiske emissioner (OAE)
Vi forventer, at du:
- Har en bestået afsluttende grundforløbsprøve som hospitalsteknisk assistent på Syddansk Erhvervsskole Odense.
- At du er engageret og motiveret i forhold til egen uddannelse
- Er nysgerrig og initiativrig
- Er serviceminded, fleksibel og har høj arbejdsmoral
- Er god til at samarbejde og kommunikere
- Har viden og interesse indenfor IT og har teknisk flair
- Har et godt humør og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Du kan kontakte:For nærmere oplysning om stillingen kan du kontakte:
Karina Dinesen Kjeldsen, Afsnitsleder, E-mail
kdk@rn.dk, tlf.: 97662770
Ansøgning søges gennem Region Nordjyllands jobportal, Emply Net.
Samtaler vil blive afholdt løbende eller snarest efter ansøgningsfristen.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.