Aalborg Universitetshospital, Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd søger sygeplejerske til Psykiatrisk Skadestue og Modtagelse i AalborgVil du være en del af Psykiatrisk Skadestue i Region Nordjylland?Vi opnormerer i Psykiatrisk Skadestue og Modtagelse som led i implementeringen af 10-årsplanens indsatser på det akutpsykiatriske område. Derfor søger vi en engageret sygeplejerske, der vil være med til at udvikle og styrke vores regionsdækkende, akutte tilbud til borgere med psykisk sygdom.
Om jobbetDu bliver en del af et alsidigt og specialiseret team med opgaver som:
- Psykiatrisk skadestuearbejde og modtagelse
- Pleje og behandling af patienter i vores 6 modtagesenge
- Telefonrådgivning til borgere
- Liaisonpsykiatri
- Udekørende funktion
- Deltagelse i akutte tilkald på matriklen
- Uddannelse af sygeplejestuderende og ambulancebehandler, samt har læger og specialpsykologkandidater i uddannelsesforløb. Uddannelse er en kerneopgave, som alle medarbejdere bidrager til.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion og mentorordning
- Supervision ved psykolog
- Mulighed for efter- og videreuddannelse, fx specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
- Indflydelse på vagtplan og løbende kompetenceudvikling
Du vil desuden på sigt – alt efter dit interessefelt - have mulighed for at anvende dine faglige kompetencer ind i fx forskellige nøglepersonsfunktioner inden for det psykiatriske område.
Om digVi søger dig, der:
- Gerne har erfaring med psykiatrisk sygepleje (ikke et krav)
- Lyst til og interesse for den akutte psykiatri, hvor der kan være en travl hverdag og er komplekse patientforløb
- Er fagligt nysgerrig og har lyst til at være engageret i den faglige udvikling i afsnittet
- Er psykisk robust, har gode sociale kompetencer, et godt humør og en positiv indstilling til arbejdet
Om osPsykiatrisk Skadestue og Modtagelse er et døgnåbent afsnit for både børn og voksne med behov for akut psykiatrisk vurdering og behandling. Vi har seks modtagesenge til kortvarige indlæggelser og tilbyder telefonrådgivning døgnet rundt, både til borgere og fagfolk. Vi dækker hele Region Nordjylland og har en central rolle i det akutte psykiatriske beredskab, herunder med en ny funktion som Akutpsykiatrisk Koordinator, der understøtter samarbejdet med AMK-vagtcentral og Lægevagten.
Vi er en erfaren og engageret personalegruppe med lav personaleomsætning og et stærkt fagligt fællesskab. Vi arbejder tæt sammen med både somatikken og øvrige psykiatriske afdelinger og har fokus på faglig udvikling, forskning og tværfagligt samarbejde – i tråd med ambitionerne i 10-årsplanen for Psykiatrien, Sundhedsreformen og for Hospitalsbyen.
Psykiatrien i Region Nordjylland er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Det er Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Psykiatrien i Region Nordjylland er opdelt i fem afdelinger: tre i Aalborg (voksne, børn og unge, retspsykiatri) og to med udgangspunkt i Brønderslev (voksne og ældre). Se mere
her.
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd i Aalborg (voksne) dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Det praktiske
- Fast stilling på 37 timer/uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes.
- Blandede vagter, herunder vagt hver 2. weekend og ca. 10 aften-/nattevagter pr. 4 uger.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er et årligt funktionstillæg for arbejde i Psykiatrisk Skadestue og Modtagelse.
- Fra 12. marts 2026 flytter Psykiatrisk Skadestue og modtagelse til Hospitalsbyen i Aalborg Øst. Herfra vil tjenestestedet være placeret der.
- Vi har røgfri arbejdstid.
- Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale.
- Vi indhenter referencer og – hvis nødvendigt – straffe- og børneattest.
Der er ansøgningsfrist 9. november 2025, og samtaler forventes afholdt løbende.
Vil du vide mere?Kontakt ledende oversygeplejerske Tina Goosmann Riis på tlf. 97 64 37 00 / 23 34 20 42 eller tigo@rn.dk.
Læs mere om os og jobbet som sygeplejerske i Psykiatrien:
Job og uddannelse i Psykiatrien
Job og uddannelse.
Arbejdet som sygeplejerske i Psykiatrien
Sygeplejersker og
Mød sygeplejerskerne.
Om Psykiatrien, Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd og Psykiatrisk Skadestue og Modtagelse:
Psykiatri.rn.dk.
Ansøg via linket i opslaget – vi glæder os til at høre fra dig!
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.