Nattevagtsstilling på Bostedet Kærvang afdelingen Midtbyen
Jobtype:
Andre stillinger

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Specialsektoren

Afdeling:
Bostedet Kærvang: Midtbyen

Arbejdsstedets adresse:
Kærvang Midtbyen
Asylgade 23-27
7900 Nykøbing

Kærvang Fjorden
Strandparken 82
7900 Nykøbing

Kontaktperson:
Tanja Haugstrup

Telefon:
97648000

E-mail:
t.haugstrup@rn.dk


Ansøgningsfrist:
24. oktober 2025

Tiltrædelse:
1. december 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Er du natteravn, og uddannet social og sundhedshjælper eller pædagogisk assistent, så læs med her.

På bostedet Kærvangs afdeling Midtbyen, søger vi en vågen nattevagter til vores i forvejen fantastiske nattevagtsteam. Den vigtigste opgave i dit arbejde, vil bestå i at skabe rammer for en tryg og rolig nat for det 20 borger, som bor på Kærvang afdeling Midtbyen.  

Mere om os
Bostedet Kærvang er et regionalt social-psykiatrisk botilbud til borgere med svær psykisk sårbarhed i form af skizofreni, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse kombineret med sideproblematikker som hjerneskade, autisme spektrum forstyrrelse, overforbrug af alkohol eller svær demens sygdom.

Kærvang består af 3 afdelinger, Kærvang Midtbyen med 20 lejligheder og Kærvang Fjorden stuen med 13 lejligheder og Kærvang Fjorden 1.sal med 12 lejligheder.

Kærvang er en lærende organisation hvor medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med bl.a. sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Kærvang er samtidigt uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og pædagogstuderende.

Kærvangs formål er at medvirke til at hvert enkelt menneske, der benytter tilbuddet, får de bedste muligheder for at mestre sin egen tilværelse. 
Du kan læse mere om Kærvang på www.kaervang.rn.dk

Nattevagt på Kærvang:
Som nattevagt på Kærvang bliver du en del af et højt specialiseret botilbud, hvor der er fokus på den enkelte borgers trivsel. Du vil være på arbejde sammen med én anden kollega i afdeling Midtbyen. På vores afdelinger Fjorden 1. sal og Fjorden stuen, er der også vågne nattevagter. Der vil derfor altid være mulighed for sparring på tværs af afdelingerne.
De fleste borger sover hele natten, der kan dog til tider være borger, som har behov for tilsyn eller støtte til at finde ro. Der vil også være forskellige praktiske opgaver, som skal løses igennem natten.

Vi ønsker os en kollega, som kan se sig selv i følgende udsagn:
  • Har gode relationskompetencer, kan være til stede når beboeren har det svært.
  • Er en god til at kommunikere - både verbalt og non-verbalt.
  • Er fleksibel og loyal overfor beslutninger.
  • Kan bidrage med engagement, inspiration og glæde til gavn for at godt arbejdsmiljø.
  • Har gode samarbejdsevner og evnen til selvrefleksion.
  • Har overblik og ro, også i udfordrende situationer.
  • Gerne erfaring med at arbejde om natten, men ikke et krav.

Vi tilbyder følgende:
  • Målrettet og individuel introforløb over 14 dage med tilknyttet mentor.
  • Fast supervision i afdelingerne af ekstern supervisor.
  • Deltagelse i faglige dage fire gange om året.
  • Kursus i konflikthåndtering.  
  • Undervisning i følgende faglige metoder:
      • Motiverende interview
      • Personcentreret omsorg
      • Åben dialog
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at lægge vagtønsker ind i vores vagtplanssystem, som gør arbejdsplanen fleksibel for den enkelte og derved mulighed for at tilpasse arbejdet til familieliv og fritid.

Vi forventer ikke at du er verdensmester til det hele, men sammen kan vi lære meget.
Der vil blive lavet et introforløb specielt tilpasset dig og dine behov.

Løn- og ansættelsesforhold:
Der er fire faste medarbejdere, som deler nattevagterne imellem sig. For tiden arbejdes der i 7-7-rul.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. december  2025 eller snarest efter.

Stillingen er på 37 timer med arbejde hver 2. weekend. Der er dog mulighed for ansættelse på et mindre timeantal, hvis dette ønskes.

Du ansættes efter gældende overenskomst for løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Vi indhenter altid straffeattest og referencer ved seneste ansættelse inden tilbud om ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, kan afdelingsleder Tanja Haugstrup kontaktes på 29101998 eller t.haugstrup@rn.dk  

Ansøgningsfrist er d. 24. oktober. Ansættelsessamtaler afholdes d. 27. oktober imellem kl. 10-12.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
 

----------------------------------------------------------------------------------
 
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning