Bliv en del af vores kirurgiske fællesskab og vær med til at gøre en forskel for vores patienter hver eneste dag. Her får du mulighed for at udfolde dine faglige kompetencer i et speciale i rivende udvikling - samtidigt vil du blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab.Vi har 2 ledige stillinger på vores sengeafsnit. Der vil være mulighed for at varetage funktioner i dagkirurgisk afsnit. Stillingerne ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer ugentlig i enten dag/nat eller dag/aften vagter. Vi arbejder i gennemsnit 9-10 vagter på 6 uger og arbejder hver 3. weekend i 8 timers vagter. Der er mulighed for at ønske 12 timers vagter. Det er muligt at ønske faste vagttyper eller nedsat tid.
Om osKirurgisk sengeafsnit har 25 stationære sengepladser. Der er et bredt specialekendskab, hvor patienter behandles for både øvre og nedre kirurgiske mavetarmlidelser, både i akutte og planlagte forløb.
Vi opererer patienter inden for colonkirurgi, hernie - og galdevejskirurgi, samt behandler patienter med ulcus og pancreatit. Ligeledes udreder og tilbyder vi behandling til patienter i kræftpakkeforløb indenfor coloncancer. Vi samarbejder med Team for Lindrende Behandling i palliative forløb.
Hos os er hverdagen omskiftelig og spænder over et bredt område indenfor kirurgisk sygepleje. Vi arbejder i teams med tildelt patientpleje og er meget bevidste om værdien af sparring i vores hverdag. Vi vægter udvikling højt, både individuelt og samlet som personalegruppe.
Der er løbende undervisning i afsnittet. Vi har et undervisningsmiljø præget af engagerede vejledere, som varetager vejlederfunktion for både sygeplejestuderende på 1., 2. og 6. semester samt SSA-elever. Hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde med dagkirurgisk afsnit, læger, fysio- og ergoterapeuter, diætister samt primærsektoren.
Vi tilbyder dig
- Et spændende speciale i hastig udvikling med fokus på kvalitet og nye behandlingsmetoder
- En arbejdsplads med fagligt stolte, kompetente og stabile kollegaer
- Grundig oplæring, som bliver skræddersyet til dine kompetencer bl.a. med undervisning via VenSim
- Fokus på gode patientforløb og helhedsorienteret pleje
- Et arbejdsmiljø præget af både frihed og stærkt kollegialt fællesskab – vi løfter i flok
- Du bliver en del af et afsnit, hvor vi udvikler os sammen, lærer af hinanden og skaber tryghed for patienterne i nogle af livets mest sårbare øjeblikke
Vi leder efter dig, der
- Har erfaring med eller stor nysgerrighed på kirurgisk sygepleje
- Du brænder for at yde omsorg til den kirurgiske patient
- Er nysgerrig på den akutte og instrumentelle del af sygeplejen
- Du bevarer roen og strukturen - også når tempoet er højt
- Du er samarbejdsorienteret, fleksibel og udviklingsmindet
- Du bidrager naturligt med både fagligt engagement og godt humør til et godt arbejdsmiljø
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og stiller os til rådighed for en gensidig samtale.
Løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med overenskomster og aftaler og aftaler med Dansk Sygeplejeråd. Du er velkommen til at kontakte Mave- og Tarmkirurgisk afsnit – ledende oversygeplejerske Tove Christensen for nærmere spørgsmål.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 25. november 2025. Der planlægges samtaler i uge 48.
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.