GDP-specialist med akademisk baggrund til Logistik, Sygehusapoteket Region Nordjylland
Jobtype:
Akademiker - AC'er

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Sygehusapoteket

Afdeling:
Logistik

Arbejdsstedets adresse:
Porsvej 1, 9000 Aalborg

Kontaktperson:
Henrik David

Telefon:
20614452

E-mail:
henrik.david@rn.dk


Kontaktperson:
Sarah Mee Nederby Mark

Telefon:
20830652

E-mail:
sarah.mark@rn.dk


Ansøgningsfrist:
15. marts 2026

Tiltrædelse:
1. juni 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Sygehusapoteket Region Nordjylland er i vækst, og vores GDP-opgaver er i udvikling, derfor udvider vi nu vores team i Logistik med en dedikeret og kvalitetsbevidst GDP-specialist

Vi søger en engageret medarbejder med akademisk baggrund, der brænder for kvalitet, processer og sikre arbejdsgange. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt.

Logistik varetager daglige driftsopgaver, som er varemodtagelse, lagerhåndtering, ordremodtagelse og levering af lægemidler til regionens hospitaler, hjemmepatienter og medicinbokse. Opgaverne løses i et tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere med fokus på reglerne for god distributionspraksis (GDP).

Du vil blive en del af en velfungerende afdeling bestående af en afdelingsleder, en ledende farmakonom, 15 farmakonomer, 14 logistikmedarbejdere og en farmaceut.

Arbejdsopgaver:
Du får – i tæt samarbejde med GDP‑specialisten (farmaceuten), den ledende farmakonom og med reference til afdelingslederen for Logistik – til opgave at sikre, at Sygehusapoteket efterlever reglerne for god distributionspraksis (GDP) samt apotekerloven.
Dette indebærer bl.a., at du skal:
  • Vedligeholde og videreudvikle arbejdsgange og instruktioner inden for området samt bidrage til løbende kvalitetsforbedringer
  • Behandle sager vedrørende reklamationer, afvigelser og korrigerende handlinger (CAPA)
  • Udarbejde og følge op på ændringssager
  • Håndtere leverandørstyring
  • Kvalificere og vedligeholde udstyr og lokaler, herunder udarbejdelse af URS
  • Deltage i og følge op på inspektioner fra Lægemiddelstyrelsen samt interne selvinspektioner
  • Udarbejde kvalitetsaftaler med transportører og øvrige samarbejdspartnere
  • Bidrage til vidensdeling gennem undervisning og deltagelse i interne og eksterne arbejdsgrupper
  • Understøtte det daglige samarbejde mellem Logistik, Lægemiddelinformation (Indkøb), Klinisk farmaci, Kvalitetsafdeling, Produktion, Support og Teknik
I rollen vil du have et samarbejde med Sygehusapotekets Responsible Person (RP), som er kvalitetschef og overordnet ansvarlig for, at alle aktiviteter lever op til kravene i god distributionspraksis (GDP).

Du vil fungere som en vigtig støttefunktion for RP ved at:
  • Sikre, at relevante processer og aktiviteter gennemføres i overensstemmelse med GDP‑kravene
  • Bidrage med faglige vurderinger og dokumentation, der understøtter RP’s beslutninger
  • Formidle observationer, afvigelser og forbedringsmuligheder, der har betydning for GDP‑overholdelsen
  • Understøtte RP i forbindelse med myndighedsinspektioner, intern audit og opfølgning på kvalitetsrelaterede forhold
Samarbejdet betyder, at du bliver en central del af Sygehusapotekets kvalitetsorganisation og spiller en aktiv rolle i at sikre, at distributionskæden for lægemidler fungerer sikkert, korrekt og i fuld compliance med gældende regler.

Vores forventninger til dig:
Vi søger en kollega med en akademisk baggrund, solid faglig indsigt i kvalitetssystemer og interesse for god distributionspraksis (GDP).

Vi forventer, at du:
  • Har blik for løsninger inden for gældende lovgivning og organisatoriske rammer
  • Formår at motivere dine omgivelser og skabe engagement omkring GDP
  • Trives i et regelbaseret miljø med mange deadlines – og kan bevare overblikket
  • Kan planlægge og prioritere dine opgaver selvstændigt
  • Arbejder struktureret, systematisk og med høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Har evnen til at skabe overblik over hele afdelingens funktioner
  • Er dygtig til at implementere nye tiltag og forandringer i afdelingen
  • Møder kollegaer og samarbejdspartnere med imødekommenhed og en åben, konstruktiv kommunikationsstil, hvor faglig dialog vægtes højt
Hvad kan vi tilbyde:
Vi tilbyder et ansvarsfuldt og fagligt udfordrende job i et miljø med stor tværfaglig kontaktflade – både internt og eksternt.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor gensidig tillid, respekt og hjælpsomhed er grundlæggende værdier. Vi løser opgaverne sammen og værdsætter et godt arbejdsmiljø med plads til humor.

Derudover tilbyder vi:
  • Gode muligheder for efteruddannelse, kurser og kompetenceudvikling
  • Sparring og erfaringsudveksling gennem sygehusapotekernes nationale GDP‑netværk
  • Mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det og efter aftale med ledelsen
Løn og Ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold overenskomsten for Akademikere i Regionen.
Vi har betalt frokostpause.
Vi har flekstidsordning.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.

Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger:
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Henrik David telefon 20 61 44 52 eller ledende farmakonom Sarah N. Mark telefon 20 83 06 52. Vi byder også gerne på en kop kaffe, hvis du vil høre mere om afdelingen og arbejdspladsen.

Du kan også læse mere om Sygehusapoteket på:
http://www.rn.dk/sygehusapoteket
https://www.linkedin.com/company/sygehusapoteket/.

Ansøgning:
Ansøgning skal være os i hænde senest onsdag d. 15. marts 2026, og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.

Der afholdes samtaler torsdag 16. april 2026, ansættelse pr. 1 juni eller evt før.

Om Region Nordjylland:
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det Præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.


Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning