Om osI Sundhedsplanlægning er vi ca. 35 kollegaer, der arbejder med at planlægge og understøtte sundhedstilbud til borgere i hele Region Nordjylland. Vi arbejder tæt sammen med regionens virksomheder, kommuner og almen praksis for at sikre og udvikle det nordjyske sundhedsvæsen.
Vi har ansvaret for en række driftsopgaver – blandt andet regions- og licensklinikker og natlægevagten – hvor administration og økonomi spiller en vigtig rolle for, at hverdagen fungerer.
Vi søger en ny medarbejder, som med sans for struktur, god service og økonomisk indsigt kan være med til at understøtte og styrke driftsopgaverne i kontoret.
Om stillingenVores nye kollega skal først og fremmest dække en række administrative- og økonomiopgaver i forhold til de regionsdrevne lægeklinikker. Det vil bl.a. være administrativ understøttelse af den daglige drift og de lokale ledere, men også udarbejdelse af budgetter og løbende økonomiopfølgning. Særligt ved etablering af nye regionsklinikker vil du få en nøglerolle i at samle trådene, lave aftaler med leverandører og sikre fremdriften i arbejdet.
Du vil få mange snitflader både internt og eksternt og der vil ad hoc være behov for at komme ud af huset fx i forbindelse med åbning eller lukning af en klinik.
Du vil skulle arbejde sammen med en række engagerede medarbejdere med akademisk eller sundhedsfaglig baggrund, hvor vi alle hjælper hinanden med vores respektive kompetencer. Du vil også kunne få hjælp og sparring i andre afdelinger i regionen, hvor der bl.a. er flere, der arbejder med økonomi, budget og regnskab.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- Administrative og koordinerende opgaver i forbindelse med drift og planlægning
- Budgetlægning og økonomirapportering
- Samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Ad hoc-opgaver og bidrag til udvikling af effektive arbejdsgange
Om digVi søger en kollega, der:
- Har en administrativ eller økonomisk baggrund, som udgangspunkt inden for HK-området
- Har erfaring med økonomi og regnskab – gerne fra en offentlig organisation
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for detaljen
- Er fleksibel og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
- Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til fælles opgaveløsning
- Har flair for IT og gerne kendskab til økonomisystemer (fx ØS Indsigt)
Som person er du initiativrig, imødekommende og tager ansvar for dine opgaver. Du er omstillingsparat og trives i et miljø, hvor du arbejder både på egen hånd og i et team.
Vi tilbyder
- Et spændende og alsidigt job i en afdeling med stor betydning for sundhedsområdet
- En hverdag med en god blanding af faste rutiner og dag-til-dag opgaver
- Mulighed for udvikling og for at sætte dit eget præg på opgaveløsning
- Dygtige og hjælpsomme kolleger i et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø
- Fleksibilitet i opgaveløsningen og balance mellem arbejdsliv og fritid
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår følger Overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. Ansættelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2026.
Arbejdssted: Regionshuset i Aalborg Øst.
Vil du vide mere?Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Cinicola, Vicekontorchef i Sundhedsplanlægning på telefon: 20305481 eller mail: a.cinicola@rn.dk
Ansøgningsfrist søndag den 18. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 22. januar eller fredag den 23. januar 2026.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.