Engageret og udadvendt Kvalitetskoordinator Aalborg Universitetshospital
Jobtype:
Akademiker - AC'er, Sygeplejerske

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdssted:
Aalborg Universitetshospital

Afdeling:
Kvalitet og Sammenhæng

Arbejdsstedets adresse:
Hobrovej 42 A
9000 Aalborg

Kontaktperson:
Charlotte Wiig Allerød

Telefon:
21757176

E-mail:
cwa@rn.dk


Ansøgningsfrist:
4. juni 2025

Tiltrædelse:
1. august 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Vi søger en erfaren kollega til at varetage en spændende opgaveportefølje inden for kvalitet og patientsikkerhed. Brænder du for at arbejde med patientsikkerhed og kvalitet i patientforløb, i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i de kliniske afdelinger, og har du indsigt i at arbejde dataorienteret? Så er det måske dig, vi står og mangler.

Om jobbet
Som kvalitetskoordinator vil du kunne se frem til at skulle varetage spændende patientnære opgaver, hvor du kommer tæt på løsningen af nogle af sundhedsvæsenets kerneopgaver. Opgaveløsningen tager blandt andet udgangspunkt i Strategi for kvalitet og patientsikkerhed på Aalborg Universitetshospital.

Som kvalitetskoordinator vil du være kontaktperson for en række afdelinger, og vil som udgangspunkt kunne se frem til at varetage disse opgaver:
  • Være koordinerende funktion ift. utilsigtede hændelser (varetage initialmodtagerfunktion, understøtte analyser og bidrage positivt til patientsikkerhedskulturen)
  • Være kontaktperson ift. udvalgte nationale kvalitetsdatabaser (løbende kvalitetssikring, audits og proceshjælp)
  • Understøtte afdelingernes arbejde med Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, sundhedsfaglige tilsyn og relevante lærings- og kvalitetsteams (LKT)
  • Indgå i det kommende akkrediteringsarbejde på kræftområdet
  • Bistå udvidet hospitalsledelse, afdelings- og afsnitsledelser i kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet
  • Understøtte lokale nøglepersoner i kvalitets-og patientsikkerhedsarbejdet
  • Understøtte og bidrage til data i ledelse
  • Samarbejde i team for kvalitet og patientsikkerhed omkring løsning af opgaver på tværs af hospitalet
  • Ad hoc-opgaver 

Kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet udføres i samarbejde med ledelsesorganisationen på hospitalet. Endvidere er der tæt samarbejde med hospitalets øvrige ressourcepersoner inden for kvalitet og patientsikkerhed på alle niveauer i organisationen.

Om dig
  • Du er erfaren:
    • med en sundhedsfaglig uddannelse og gerne med en relevant overbygning eller
    • med en samfundsvidenskabelig akademisk baggrund på kandidatniveau.
  • Erfaring/kendskab til kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet
  • Du arbejder godt både i teams og selvstændigt og har overblik i pressede situationer
  • Du har erfaring med at arbejde med data og har indgående kendskab til kvalitativ og kvantitativ metode
  • Organisatorisk sans og gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt
  • Erfaring med sagsbehandling
  • Kendskab og lyst til at arbejde som tovholder med procesfacilitering, løbende forbedringer og implementering
  • Personlige egenskaber som positiv, vedholdende, systematisk og motiverende - og trives med at arbejde på tværs af faggrupper, afdelinger og sektorer

Vi tilbyder
En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, gode muligheder for udvikling og sparring. Der er i høj grad mulighed for at påvirke løsningen af egne opgaver. Vi værdsætter den gode kollega, et godt og positivt syn på samarbejde og udvikling. Du kommer til at arbejde et sted med mange spændende og varierende opgaver, dygtige kolleger og samarbejdspartnere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Hvem er vi
Kvalitet og Sammenhæng består af 26 medarbejdere og er en del af Administrationen på Aalborg Universitetshospital. Kontoret består af tre enheder: Kvalitet og patientsikkerhed, Sundhed på Tværs og Sundheds IT.  Sundheds IT og Sundhed på Tværs har særskilt funktion med egen leder, der varetager både den faglige og personalemæssige ledelse. Du vil blive en del af Kvalitet og patientsikkerhed.

Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.

Samtaler forventes afholdt mandag den 16. juni 2025.


 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Send ansøgning