Vil du være en del af holdet i den kommende vaccinesæson, hvor vi igen skal vaccinere mod influenza og Covid-19?
Der er tale om en begivenhedsbestemt opgave og stillingen er derfor tidsbegrænset til perioden ca. 1. oktober 2025 til 30. november eller 20. december 2025. Derudover skal man deltage i en obligatorisk undervisnings- og oplæringsdag i uge 39/40.
Du vil som udgangspunkt skulle arbejde gennemsnitligt ca. 10 timer om ugen, svarende til 1 vagt i gennemsnit pr. uge. Kan du tage flere vagter, er dette kun en fordel.
Som vaccinatør skal du som minimum være påbegyndt en sundhedsfaglig uddannelse.
Medicinstuderende tilknyttes i henhold til overenskomst for sygeplejevikarer og ventilatører og tilknyttes ikke med et fast timeantal. Alle øvrige vaccinatørerne ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område i en stilling på 8 timer om ugen.
Vaccinationscentrerne har åbent alle ugens dage og du vil skulle tage vagter i hele regionen. Vagtplanlægningen vil tage afsæt i dine ønsker, men du skal både kunne varetage vagter i hverdagene samt i weekenderne. Vagternes længde kan som udgangspunkt variere mellem 6-12 timer. Der er ikke mulighed for kortere vagter.
Om jobbet Din opgave som vaccinatør vil bestå i at udføre Covid-19- og influenzavaccinationer. Opgaven vil udover vaccinationer bestå i digital registrering af borgere, oppakning af bil ift. vores mobile enheder og øvrigt forefaldende opgaver ifm. vaccination.
Vi sørger for at du får en grundig oplæring i de forskellige opgaver samt de nødvendige hygiejniske retningslinjer. Du skal benytte uniform på arbejdet.
Du skal møde ind på Håndværkervej 24 D i Aalborg og, efter anvisning fra vagtplanen, køre ud derfra til vaccinationslokationerne rundt om i de nordjyske kommuner, i vaccinationscentrets biler.
Om dig Du har en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund eller er som minimum påbegyndt en sundhedsfaglig uddannelse.
Du har gode samarbejdsevner, er imødekommende og er god til at kommunikere med borgere, samt trives i at møde mange forskellige mennesker med et smil på læben. Du er lærenem, effektiv, omstillingsparat og er ikke bange for at varetage opgaver, som kræver høj kvalitet og som skal udføres med afsæt i bestemte retningslinjer.
Du kan bevare roen og overblikket i travle perioder og vi forventer at du har en god arbejdsmoral og er mødestabil i forbindelse med de aftalte vagter.
Det er en fordel, hvis du har kørekort og er villig til at køre i arbejdsmedfør, som udgangspunkt med kollegaer som medpassagerer. Ydermere forstår du vigtigheden af altid at overholde givne retningslinjer, procedurer og tavshedspligt.
Herudover stiller vi krav om, at du:
- Kan indgå i en professionel dialog med samarbejdspartnere og borgere
- Som minimum er påbegyndt en sundhedsfaglig uddannelse
- Er villig til at tage min. 1-2 vagter om ugen
- Kan tage vagter både på hverdage og i weekenderne.
Vi tilbyder At du bliver en del af en spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver og tempo. Derudover tilbyder vi et tæt samarbejde med mange engagerede og hjælpsomme kollegaer.
Om os Region Nordjylland varetager driften af de regionale vaccinationscentre. Derfor vil du blive en del af et stort team af vaccinatører, som dagligt foretager vaccinationer i hele regionen.
Vil du vide mere Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anja Lønne Kallestrup på tlf. 4016 4261 eller e-mail
anjkal@rn.dk på hverdage mellem kl. 8-15.30. Der er ikke mulighed for telefonisk kontakt mellem d. 3. juli og d. 6. august 2025. Du er velkommen til at sende en mail med dine kontaktinformationer, hvorefter du vil blive kontaktet forud for stillingsopslagets udløb.
Det praktiske
Lægestuderende tilknyttes i henhold til overenskomst for lægestuderende, der beskæftiges som sygeplejevikarer eller ventilatører. Bemærk at denne type tilknytning ikke indeholder et fast minimumsantal timer
Vaccinatører ansættes som ufaglært laborant i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Bemærk at ved denne type ansættelse, ansættes man som udgangspunkt med 10 timer/uge.
Arbejdsstedet vil være Håndværkervej 24 D, 9000 Aalborg, hvorfra der køres ud til de forskellige vaccinelokationer i regionen.
Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i tidsrummet mellem kl. 7.00 -21.00 på hverdage og i weekender.
Samtlige vagter vil være mellem 6-12 timer om dagen. Der er ikke mulighed for halve vagter.
Ansøgningsfristen er søndag d. 10. august 2025.
Der vil fra midten af august/start september løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.
OBS: Du skal ikke uploade en ansøgning eller et CV I stedet beder vi dig skrive din motivation for at søge jobbet direkte i ansøgningsformularen. Fortæl os kort, hvorfor du er interesseret i jobbet. Det er helt okay at holde det enkelt og nede på jorden.
Efter ansøgningsfristen kontakter vi dig pr. telefon eller mail, hvis vi har et job, der matcher dine oplysninger og ønsker.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.