Hvis du kan se dig selv trives i en kompleks opgave, hvor din faglighed har stor værdi for både borgere og kolleger, så er det måske dig vi har brug for!
Vi tilbyder et kombineret bo- og aktivitetstilbud, hvor god personaledækning og en individuel tilpasset pædagogisk indsats er grundlaget for vores arbejde.
Vi ønsker os en kollega som sætter fagligheden lige så højt som omsorgen for borgerne og har mod på en hverdag, hvor struktur og genkendelighed er en forudsætning, men hvor dagene ofte er uforudsigelige og kræver at du er kreativ i din tilgang. Du må meget gerne have erfaring med målgruppen eller med at arbejde på botilbud.
Om afdelingenAfdeling Tårnly er et § 108 tilbud under OVUS, og sammen med afdelingerne Tårnbo og Løvhøj udgør vi tilbuddet Særforanstaltninger, som tilsammen har 14 beboere. På Tårnly er der plads til seks borgere, som alle har behov for et særligt tilrettelagt tilbud. Alle borgere på Tårnly har varig nedsat psykisk funktionsevne, hvoraf flere har god sprogfunktion. Borgerne har derudover problemstillinger som personlighedsforstyrrelser og karakterafvigelser, psykiatriske tillægsdiagnoser og udadreagerende, selvskadende eller grænseoverskridende adfærd. Borgerne kan have en behandlingsdom eller dom til anbringelse på institution.
Din opgaveHos os vil du blive en del af en tværfaglig personalegruppe som er i gang med at skabe tydelige faglige forventninger til hinanden med udgangspunkt i metoder som Gentle Teaching Nordic, Low Arousal og Neuropædagogik. for at skabe en hverdag for beboerne, der er både tryg og udviklende.
Vi arbejder ud fra en tro på, at mennesker udvikler sig bedst gennem positive og anerkendende relationer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers funktionsniveau.
Vi leder efter dig, som:
- Er fagligt velfunderet og har lyst til at udvikle dig yderligere gennem tværfagligt samarbejde
- Arbejder struktureret og ser værdi i at skabe tydelige rammer for den enkelte beboer
- Er anerkendende og ressourceorienteret i dit pædagogiske arbejde
- Kan hjælpe beboerne med at have relevante aktiviteter i hverdagen og skabe muligheden for motivation hertil
- Insisterer på at skabe positive relationer, selv når det er svært og tager tid
- Er kreativ og kan finde alternative løsninger på udfordringer
- Kan kommunikere klart og åbent, både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder dig:
- En grundig introduktion og mentorordning
- Løbende faglig udvikling med kurser og efteruddannelse
- Et stærkt, fagligt fællesskab, hvor vi bakker hinanden op
- Kolleger som har humor, udviser omsorg og tager sig tid til hinanden
- Et dynamisk arbejdsmiljø med faste team- og personalemøder, hvor vi sammen reflekterer over og udvikler vores arbejde
- Løn efter gældende overenskomst og gode arbejdsforhold
- Fleksibilitet i arbejdstiden, med mulighed for at planlægge lange weekender og arbejdstimer
Arbejdssted: Sødisbakke, Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Arbejdstid: Fuldtid med skiftende arbejdstider (dag, aften og weekend), men med mulighed for fleksibilitet og planlægning af arbejdstimer.
Er du uddannet pædagog lønindplaceres du efter Overenskomsten for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. (32.38.1) indgået med SL, samt gældende forhåndsaftale for området.
Er du uddannet lærer eller socialrådgiver, kan der efter konkret og individuel vurdering søges dispensation fra uddannelseskrav ved SL. Gives der dispensation for uddannelseskrav vil aflønning vil ske efter Overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. (32.38) indgået med SL, samt gældende forhåndsaftale for området.
Ansøgningsfrist: 29. marts 2026
Tiltrædelse: 15. april 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Hvordan ansøger du? Send din ansøgning via www.rn.dk, hvor du også kan finde mere information om stillingen og Sødisbakke.
Har du spørgsmål kan disse stilles til afdelingsleder Esther Bloch på tlf. 29 35 53 89 eller e-mail
esb@rn.dkVi glæder os til at høre fra dig.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.