Initiativ- og iderig SoMe-konsulent til nyoprettet stilling
Jobtype:
Andre stillinger

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Regionshuset

Afdeling:
Regionssekretariat

Arbejdsstedets adresse:
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

Kontaktperson:
Mike Bunde Jensen

Telefon:
27621989

E-mail:
m.bunde@rn.dk


Kontaktperson:
Kristian Gull Pedersen

Telefon:
51461722

E-mail:
kristian.pedersen@rn.dk


Ansøgningsfrist:
18. januar 2026

Tiltrædelse:
1. marts 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
I Region Nordjylland går vi ind i en spændende tid med indflytning i Hospitalsbyen og implementering af sundhedsreformen, og der venter mange spændende kommunikationsopgaver forude. Vi søger derfor en konsulent, som kan skabe indhold til vores sociale medier og være med til at nå længere ud med historierne fra vores organisation, end det allerede er tilfældet i dag.

Om jobbet
Som SoMe-konsulent skal du være med til at tænke i nye måder at formidle vores egne og andres historier til sociale medier.

Vi leder efter en, som kan tænke strategisk og spotte de gode historier og udvikle presseomtale til levende historier på vores kanaler, så vi kan sætte vores eget præg på nyhedsstrømmen. Du skal være med til at skabe synlighed på organisationen, de politiske beslutninger og Region Nordjylland som arbejdsplads.

Opgaverne vil være udvikling og produktion af indhold til regionens kanaler på sociale medier, som i øjeblikket primært er Facebook, Instagram og LinkedIn.

Da det er en nyoprettet funktion, skal du have stort gåpåmod og lyst til at udvikle, da du i høj grad skal være med til at forme jobbet ud fra egne ideer, og hvordan du ser opgaverne bedst løst – bakket op af dine nærmeste kolleger.

Du kommer til at blive en del af Region Nordjyllands presseenhed. Dine nærmeste kolleger vil være fire pressekonsulenter og en pressechef, som varetager pressebetjeningen og en del af den eksterne kommunikation for organisationen. Presseenheden producerer i forvejen indhold til de sociale medier, men vi leder efter en kollega, som har sociale medier som primært fokus.

Om dig
Vi er på udkig efter en kollega, som har en relevant, videregående uddannelse indenfor kommunikation, digitale medier eller journalistik. 
 
Vi forventer, at du har erfaring med at producere indhold til sociale medier og kan fremvise konkrete eksempler på opslag/indhold, du tidligere har produceret.
Det er fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling og har mod på en ansættelse, der byder på skiftende opgaver.

Derudover lægger vi også vægt på:
  • Du er interesseret i sundhedsområdet og har forståelse for regionens rolle og betydning som offentlig aktør.
  • Du er af natur opsøgende og interesseret i ny viden og har mod på faglige udfordringer.
  • Kan trives i og har forståelse for spændingsfeltet mellem administration og politik. 
  • Du kan holde overblik og håndtere flere sager på samme tid.
  • Er organisatorisk stærk, god til at holde styr på aftaler og ubesværet kan række ud til samarbejdspartnere med meget høj faglighed. 
  • Ferm til at tage billeder, optage video og redigering.
 
På det personlige plan forventer vi, at du er samarbejdsvillig, åben, ansvarsbevidst og ide- og initiativrig.

Om os
Du bliver ansat i Regions- og Direktionssekretariatet i Aalborg Øst, der består af ca. 25 medarbejdere, der primært arbejder med betjening af politikere, direktionen og øvrige administrative fora.

Dit arbejdssted vil være i Regionshuset, der rummer op mod 600 ansatte, ligesom du til tider vil få arbejdsopgaver, der bringer dig rundt på regionens hospitaler og andre matrikler.

Vi tilbyder:
  • Et fagligt udviklende miljø præget af kolleger med journalistisk baggrund, der i forvejen løfter en stor del af opgaverne med sociale medier.
  • Du vil altid kunne få kollegial sparring i forhold til konkret opgaveløsning.
  • Stærkt socialt sammenhold med kolleger, der kerer sig om dig fagligt, men også har blik for dig som privatperson.
  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksible mødetider efter aftale.  

Du kan læse mere om regionens brug af sociale medier her: Region Nordjylland på sociale medier
 
Vil du vide mere
Er du nysgerrig på jobbet, og har du spørgsmål til det, er du velkommen til at kontakte pressechef Mike Bunde på tlf. 27 62 19 89 eller pressekonsulent Kristian Gull Pedersen på tlf. 51 46 17 22.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag 18. januar. Første samtale vil være onsdag 21. januar, og du skal forvente at løse en opgave i forbindelse med samtalen. Eventuel anden samtale vil være mandag 26. januar.

Forventet start i jobbet er 1. marts 2026.

Sammen med ansøgningen forventer vi at modtage relevante eksempler på indhold, du tidligere har produceret til sociale medier samt relevant eksamensbevis.

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.


Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning