Mangler du et studiejob, og rimer udvikling og forskning indenfor børne- og Ungdomspsykiatri på dine interesser? Så er vi måske et perfekt match!
Om stillingenStillingen hører under
Bedst for Os – et ambitiøst femårigt forskningsprojekt bestående af 7 arbejdspakker.
Du bliver tilknyttet arbejdspakke 2, der er den del af projektet der udvikler og afprøver en ny samarbejdsmodel –
Familiens Team – samt et redskab til at styrke familiens stemme gennem person-rapporterede data (PRO). Vi har fokus på at familien bliver en aktiv del af løsningen. Målet er at udvikle mere inkluderende og sammenhængende forløb på tværs af sektorer – sammen med både barnet og de pårørende.
Dine opgaver vil være varierende og kan blandt andet omfatte:
- Transskribering og kodning af kvalitative data
- Administrative opgaver og koordinering – fx mødebooking og planlægning af workshops
- Ad hoc-opgaver i forbindelse med forsknings- og udviklingsaktiviteter
Det fællesskab, du bliver en del afI
Center for Recovery og Samskabelse bliver du en del af et tværfagligt team af forskere, udviklingskonsulenter og procesfolk, der brænder for at udvikle psykiatrien
med – ikke
for – patienter og pårørende. Vi lægger vægt på højt til loftet, faglighed og fleksibilitet, og vi løfter opgaverne i fællesskab, uanset om vi sidder sammen i Psykiatriens Hus i Saxogade eller arbejder hjemmefra. Hos os er idéer velkomne, og din aktive deltagelse i det faglige fællesskab bliver værdsat.
Centeret har en
Linkedin Profil. Her kan du få et indblik i, hvem vi er, og hvad vi laver.
Om digDu er I gang med, eller skal til at starte på, en
kandidatuddannelse inden for sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, lærings og forandringsprocesser eller noget helt fjerde, hvor du har fået en grundforståelse for forskning og kvalitative metoder.
Men det vigtigste er, at du:
- arbejder selvstændigt og struktureret
- er nysgerrig og har lyst til at lære
- tager ansvar og har ordentlighed som grundværdi
- har interesse i mental sundhed for børn, unge og familier/ og eller i tværsektorielt samarbejde
Lyder det som noget for dig?Så glæder vi os rigtig meget til at høre fra dig! Din arbejdsplads bliver i
Psykiatriens Hus i Saxogade – midt i Aalborg.
Ansøgningsfrist: 13. august 2025
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt d. 19. august mellem kl. 12:30-16.
Har du spørgsmål Yderligere oplysninger om stillingen fås ved Projektleder, Rikke Kristensen på tlf. 51548290 eller mail:
rk.kristensen@rn.dk Sådan søger du stillingen Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV.
Det praktiske Stillingen er gennemsnitligt på 8 timer om ugen og begrænset til den tid, hvor der er opgaver i projektet (forventeligt 12 måneder). Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Vi indhenter reference på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.