Vi mangler dig, der brænder for at skabe gode patientforløb for de medicinske mave- og tarmpatienter!
Medicinsk mave- tarmambulatorium søger en sygeplejerske pr. 1. august 2025 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer, hvor din primære tid er i dagvagter i ambulatoriet. Du vil indgå i weekend- og helligdagsarbejde i sengeafsnit 205A – for nuværende er det hver 6. weekend og 1 helligdag årligt.
Ambulatoriet er fysisk placeret på afsnit 205A, som foruden det medicinske mave- og tarmspeciale også rummer intern medicinske patienter samt reumatologi.
Vi har også ambulatorier tilknyttet det intern medicinske område samt reumatologien. Vi vægter et tæt samarbejde imellem sengeafdeling og ambulatorie for at skabe gode vilkår for læring, dygtiggørelse og sammenhæng for patienten.
I det medicinske mave- og tarmambulatorium møder du bl.a. patienter med tarm- og leversygdomme, der enten kan være nydiagnostiserede eller have et længerevarende kronisk forløb bag sig. Som sygeplejerske er du tovholder på det gode patientforløb og varetager selvstændige konsultationer, udfører en række behandlinger og undersøgelser samt underviser patienter/pårørende. Der er stort fokus på det tværfaglige samarbejde, særligt med læger og sekretærer - men også med primær sektor.
Vi tilbyder
- Et sundt og humoristisk arbejdsmiljø
- Dygtige og kompetente kollegaer
- En arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling og dygtiggørelse
- Et oplæringsforløb tilpasset dine kompetencer
- Mulighed for større deltagelse i sengeafsnittet, hvis dette ønskes
Vi ønsker en sygeplejerske der
- Sætter patienten i fokus og brænder for at skabe det gode patientforløb
- Kan bevare overblikket i en til tider travl hverdag
- Vægter et godt arbejds- og læringsmiljø
- Er omstillingsparat og møder nye udfordringer med gåpåmod
- Kan arbejde selvstændigt i tæt samråd med kollegaer
Find os på Instagram: @205a_hjoerring og/eller læs mere her
Sengeafsnit 205A (rn.dk) Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller lyst til at komme og se afsnittet, så er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Nikoline Thorvald på tlf: 23251565 eller mail:
n.thorvald@rn.dk Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er 24. juni 2025, samtaler afvikles løbende.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.