Pårørendevejleder søges til Center for Pårørende, Psykiatrien, Region Nordjylland
Jobtype:
Pædagog, Socialrådgiver, Sygeplejerske

Ansættelsesform:
Fast ansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted:
Psykiatrien

Afdeling:
Center for Pårørende

Arbejdsstedets adresse:
Brandvej 5, 9220 Aalborg Øst

Kontaktperson:
Jan Sandberg

Telefon:
30534208

E-mail:
j.sandberg@rn.dk


Kontaktperson:
Maja Bangsgaard Abrahams

Telefon:
97648000

E-mail:
m.abrahams@rn.dk


Ansøgningsfrist:
12. november 2025

Tiltrædelse:
1. januar 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Center for Pårørende søger en erfaren pårørendevejleder med en solid socialfaglig baggrund til en ny og udviklende funktion i Psykiatrien, Region Nordjylland.

Stillingen som pårørendevejleder er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. januar 2026.
Som pårørendevejleder bliver du en del af en tværfaglig indsats, der skal styrke støtten til pårørende til personer med psykisk lidelse. Du får en central rolle i at skabe sammenhæng, overblik og håb for pårørende, der ofte står i komplekse livssituationer. Stillingen kræver erfaring med at rådgive pårørende herunder viden om støttemuligheder og lovgivning på området.

Vi modtager gerne en ansøgning, hvor du som ansøger forholder dig til, hvordan dine kvalifikationer, kompetencer og erfaringer kan bringes i spil som pårørendevejleder i Center for Pårørende.

Din funktion
Som pårørendevejleder får du en konsultativ og rådgivende funktion, hvor du tilbyder støtte gennem fysisk fremmøde, telefonisk kontakt og digitale samtaler. Du vil møde pårørende, der kan være følelsesmæssigt belastede, fastlåste eller systemforvirrede. Her er din rolle at hjælpe de pårørende på vej med at genfinde håb, handlekraft og overblik.

Funktionen dækker hele Region Nordjylland og skal sikre, at pårørende får let adgang til støtte – uanset geografisk placering. Samtidig bliver du et vigtigt bindeled mellem psykiatrien, kommuner og civilsamfund.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
  • Individuelle samtaler med pårørende og rådgivning om pårørendes udfordringer og behov
  • Formidle viden og have overblik over støttemuligheder, rettigheder, behandlingssystemet og tilbud i civilsamfundet
  • Rådgive om orlovsordninger, sygedagpenge, aflastning, bisiddermuligheder og sociale ydelser
  • Understøtte kommunikationen mellem pårørende og sundhedspersonale herunder indgå i tæt samarbejde med psykiatrien og kommunale aktører for at sikre helhedsorienteret behandling
  • Styrke tidlig opsporing og indsats for børn og unge som pårørende herunder gennem initiativer som Spørg til børnene
  • Tovholder og koordinerende funktion for Spørg til Børnene herunder overblik og ansvar for data i henhold til indsatsen
Om Center for Pårørende
Psykiatrien i Region Nordjylland har fokus på at udvikle og konsolidere en systematisk og helhedsorienteret tilgang til patient- og pårørendeinvolvering. I Center for Pårørende tilbyder vi recovery-støttende samtaleforløb, hvor personer, der lever med en psykisk lidelse, har mulighed for at inddrage deres pårørende og støttende netværkspersoner som en del af et sammenhængende behandlingsforløb.

I Center for Pårørende er vi aktuelt tre psykologer, en sociolog, en socialrådgiver, en lærer, en sygeplejerske, to peer-medarbejdere, to administrative medarbejdere og en daglig leder. Center for Pårørende består af fire teams: Team Børn, Team Voksen, Team Søskende og det familiestøttende tilbud.

Som medarbejder skal du forstå dig selv som en del af en større helhed både i forhold til enheden i Center for Pårørende og Psykiatrien i Region Nordjylland. Region Nordjyllands ITOP-værdier, indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme er en fælles ledetråd i et organisatorisk medarbejderskab.

I Center for Pårørende faciliterer vi støttende rammer, der skaber rum for en nysgerrig og undersøgende tilgang med henblik på at udfolde symptombilledet og “levede” erfaringer med den psykiske lidelse i samværet og samspillet med pårørende og støttende netværkspersoner. Under samtalerne udfolder vi sammen et fælles sprog for den psykiske lidelses udtryksform, hvilket bidrager med mening, sammenhæng og flere handlemuligheder i håndteringen af en livssituation med en psykisk lidelse.

Vi arbejder helhedsorienteret ud fra et biopsykosocialt perspektiv. Derudover tager vi afsæt i en systemisk, narrativ og mentaliseringsbaseret tilgang. I Center for Pårørende forstår vi psykisk lidelse, symptomer og de relationelle og sociale udfordringer i en større sammenhæng, og at omstændighederne ofte kalder på en udvidet transkontekstuel forståelse.

Som pårørendevejleder bliver du forankret i Center for Pårørende med en fremskudt funktion i Psykiatriens Hus, hvor du får et tæt samarbejde med den kommunale pårørenderådgiver samt øvrige regionale og kommunale pårørenderådgivere.

Kvalifikationskrav
Du har:
  • En relevant socialfaglig baggrund (f.eks. socialrådgiver og gerne med kendskab til sundhedssystemet eller med en kandidatoverbygning i socialt arbejde eller folkesundhedsvidenskab)
  • En solid viden om støttemuligheder, rettigheder og behandlingssystemet relateret til pårørende
  • Erfaring med rådgivning, støtte og koordinering for pårørende i komplekse forløb herunder viden om orlovsordninger, aflastning og generelle sociale ydelser
  • En evne til at skabe tillid, ro og overblik i samtaler med pårørende i sårbare livssituationer
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde og systemforståelse på tværs af kommune, region og civilsamfund
  • Digitale kompetencer og fleksibilitet i forhold til at dække et bredt geografisk område
  • Mod på at være medskabende i en ny funktion, hvor opgaver og metoder udvikles løbende
Vi søger en fagligt stærk og erfaren medarbejder, der trives i en selvstændig og udviklingsorienteret funktion. Du har blik for både det lovgivningsmæssige og menneskelige perspektiver i arbejdet med pårørende.

Vi tilbyder
  • En meningsfuld stilling med mulighed for at forme og udvikle funktionen
  • Et højt tværfagligt og engageret arbejdsmiljø i Center for Pårørende
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og faglig sparring
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder af Center for Pårørende, Jan Sandberg, på tlf. 97 64 37 89 / 30 53 42 08 eller samtalemedarbejder Maja Abrahams på tlf. 97 64 37 55.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2026.
Ansøgningsfrist er onsdag den 12. november 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 21. november. Besked om indkaldelse til samtale sker fredag over middag den 14. november.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Nordjylland på Psykiatri i Region Nordjylland (rn.dk)  og om Center for Pårørende på Velkommen hos Center for Pårørende (rn.dk)

Praktiske oplysninger
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest 
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til 
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid


----------------------------------------------------------------------------------
 
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Send ansøgning