Vi søger en stærk socialfaglig profil som selvstændigt, struktureret og med stort fokus på samarbejde og understøttelse af vores socialpædagogiske personale, kan være med til at videreudvikle og understøtte den faglige kvalitet i indsatsen og bidrage til, at organisationens metoder, procedurer og retningslinjer implementeres og vedligeholdes i praksis. Herudover skal du systematisk og administrativt kunne understøtte borgerforløb fra ind- til udflytning, understøtte kvalitetsarbejdet og bistå ledelsen med andre opgaver ad hoc.På Tilbud for Domfældte og Kriminalitetstruede - Sødisbakke ved vi meget om mennesker og om menneskers udvikling. Vi omsætter teori til praksis og bestræber os hele tiden på at udvikle ny faglig viden, der gør os endnu mere kompetente til at varetage det pædagogiske arbejde for og med beboerne. Vi tror på, at mennesker trives bedst, lykkes bedst og udvikler sig bedst i positive relationer. Det opnår vi ved at have en ressourceorienteret pædagogisk tilgang i et anerkendende miljø. På Tilbud for Domfældte og Kriminalitetstruede - Sødisbakke er vi ambitiøse på beboernes vegne, vi er ambitiøse professionelle, og vi har en klar ambition om at være Danmarks førende tilbud for målgruppen.
Vi arbejder målrettet med at gøre teori til praksis og praksis til teori, hvor daglig dokumentation har en stor betydning for at sikre kvaliteten i arbejdet med dette.
I dette arbejde får du en central funktion ift. at sikre dokumentation og sammenhæng mellem bestilling og daglige indsatser på borgerniveau. Ved at fungere som bindeled mellem strategi og praksis bidrager den faglige koordinator til at operationalisere ledelsens beslutninger i den daglige drift ved at være tættere på opgaveløsningen og have indblik i konkrete sager. Dette kræver at du, udover dine socialfaglige kompetencer også har veludviklede formidlingskompetencer.
Dine kommende kolleger har et højt uddannelsesniveau, vores samlede medarbejdergruppe består af over 85% med en faglig relevant uddannelse, hvorfor dine opgaver i høj grad bliver understøttende ift. det i forvejen kvalificerede faglige arbejde der sker i afdelingerne.
Dette gør du ved:
- Daglig gennemlæsning og kvalitetssikring af dokumentationen i Sensum One (Journalsystem)
- Gennemlæsning, kvalificering og kvalitetssikring af individuelle planer, delmål, risikovurderinger, statusrapporter, udtalelser til samråd og udarbejdelse af udgangsansøgninger m.m. i samarbejde med borgernes kontaktteam
- Ugentlig praksisdeltagelse, for at opnå kendskab til borgerne, pædagogik, kultur og dine kolleger
Udover ovenstående vil du have et særligt ansvar ift. samarbejdet og koordineringen med flere forskellige eksterne samarbejdspartnere. Ligesom du vil have forskelligartede administrative opgaver som referatskrivning, kvalitetssikring af retningslinjer og instrukser, indsamling af materiale til tilsyn m.v. Funktionen indebærer
ikke ledelseskompetence, men har en understøttende rolle i forhold til koordinering og kvalitetsudvikling på tilbuddet.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et miljø hvor høj faglighed og den specialiserede indsats for borgerne er det primære fokus
- Et højt ambitionsniveau – vi vil være det førende tilbud i landet til borgere med udviklingshandicap og dom
- Grundig introduktion til arbejdet på afdelingen, herunder til det faglige pædagogiske grundlag, domstyper og grundig introduktion til arbejdet med hver enkelt borger
- En mentor og en ledelse, der sikrer, at du får den optimale introduktion til dine opgaver og til det pædagogiske arbejde i tilbuddet
- Mulighed for at udvikle dig selv og dine faglige kompetencer indenfor tilbuddets specialisering
- En arbejdsplads hvor kommunikationen, trivsel og fællesskab vægtes højt
- Faste team- og personalemøder samt relevante kurser, temadage, faglig supervision og efteruddannelse
Din faglige baggrund er ikke afgørende ift. denne stilling, men vi forventer at du har en mellemlang, eller lang videregående uddannelse, socialfaglige- og pædagogiske kompetencer og indsigt.
Som udgangspunkt arbejder du kun på hverdage og fortrinsvist i dagtimerne.
Ansøgningsfristen er onsdag den 25. juni kl. 23.59 - og samtaler forventes afholdt fredag den 27. juni.Ansættelsestidspunkt: 1. august eller efter aftaleDer tilbydes løn i henhold til gældende overenskomst.
Stillingerne kan søges på
www.rn.dk For nærmere oplysninger kontakt tilbudsleder Mads Thomsen 20 81 47 17 eller afdelingsleder Lotte Pedersen på tlf. 20 20 14 81. Du kan også besøge Sødisbakkes hjemmeside på
www.sodisbakke.rn.dk, hvor du også kan se filmen ”I kærlige hænder” eller høre vores podcasts ”Specialpædagogiske eftertanker”.
______________________________________________________________________________________________
Om Området for Voksne med Udviklingshandicap - SødisbakkeSødisbakke er en paraplyorganisation med fem Tilbud og er Region Nordjyllands specialenhed for voksne med udviklingshandicap. Vores pædagogik bygger på et systemisk menneskesyn med Gentle Teaching Nordic som overordnet metode og vi har fokus på kompetenceskabende miljøer, faglige netværk samt musik og kultur. Vi har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder - kommunerne. Vi er samtidig leverandør af viden og pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har omkring 130 beboere og ca. 500 medarbejdere fordelt på 10 døgnafdelinger, aktivitets- og samværstilbud og fire serviceafdelinger.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.