Vil du udfordres i en hverdag tæt på hospitalsledelsen og fagprofessionelle i et universitetshospital? Vil du have varierende arbejdsopgaver og være med til at sikre budget- og økonomistyring? Kan du se i helheder og identificere sammenhænge, og vil du udfordres på din faglighed?
Vi søger en dygtig kollega til kontoret: Økonomi & Data til varetagelse af økonomi- og kapacitetsplanlægningsopgaver, men også generalistopgaver i en bred opgaveportefølje. Der er tale om en fast stilling.
Om osØkonomi & Data er en stabsfunktion for hospitalsledelsen, og vores primære opgave består i at betjene hospitalets ledelsesniveauer i sager af økonomisk- og kapacitetsplanlægningsmæssig karakter. Kontoret har ansvaret for økonomistyring, udarbejdelse af budgetter, analyser samt diverse beslutningsgrundlag. Hertil kommer tværgående opgaver knyttet til patient- og aktivitetsregistrering.
Kontoret har 23 medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund. Du tilbydes et inspirerende fagligt miljø med mange kontaktflader og med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Samtidig tilbydes du et arbejdsmiljø med en uformel og uhøjtidelig omgangstone iblandet en god portion humor.
Vi anvender en lang række økonomi-, aktivitets-, kapacitets- og registerdata til analyser, der inspirerer og understøtter beslutninger på flere ledelsesniveauer i hospitalet og Region Nordjylland. Vores målsætning er at bidrage proaktivt i beslutningsprocesser og opgaveløsningen samt understøtte afdelingsledelserne og Hospitalsledelsen og sikre effektiv drift og ressourceanvendelse.
Opgaverne i kontoret er organiseret i faste opgaveporteføljer for den enkelte medarbejder, som kombineres med ad hoc-opgaver, samt tværgående opgaver der går på tværs af organisationen. I stillingen vil du være en del af en kontaktpersonsordning, hvor rollen er understøttelse og sparring med en fast portefølje på ca. 5 kliniske afdelingsledelser. Vi har en bred kontaktflade både internt i hospitalet til afdelingsledelser, hospitalsledelse og vicedirektører, men også til den regionale administration og samarbejdspartnere på det regionale hospitalsområde i øvrigt.
Som en del af Sundhedsreform 2024 ligestilles psykiatri og somatik. Pr. 1. januar 2026 integreres de psykiatriske afdelinger i Aalborg Universitetshospital, og betjenes på lige fod med øvrige afdelinger af medarbejdere i Økonomi og Data.
Dine arbejdsopgaver Hos os kommer du til at bruge dine kompetencer i et stort universitetshospital, der som en central del af sundhedsområdet i Danmark nyder stor bevågenhed blandt borgere og politikere.
Som økonomikonsulent vil du skulle løse følgende opgaver:
- Løbende økonomi og udviklingsopgaver
- Udarbejdelse af ledelsesinformation til afdelingsledelser og Hospitalsledelse.
- Udarbejdelse af økonomiprognoser
- Budgetlægning i samarbejde med et antal afdelingsledelser samt bidrage til hospitalets budgetproces
- Understøttelse af ledelsessystem ifbm. udflytningen til Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU)
- Sagsbehandling/oplæg ved forespørgsler fra centralt hold på hospitalet eller Regionshuset
- Generel administrativ sagsbehandling
Disse opgaver løses i et tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen, hvor vi har fokus på kompetenceudvikling og sidemandsoplæring.
Endeligt skal nævnes, at vi har en varieret arbejdsdag udi opgaver med korte og lange frister samt specialist- og generalistopgaver, og du skal være indstillet på at levere på begge opgavetyper.
Din baggrund Vi forventer, at du:
- har en relevant længerevarende samfundsvidenskabelig uddannelse, eller erfaring fra lignende stilling og opgaveløsning.
- er fagligt stærk og har en god forståelse for økonomi og planlægningsopgaver
- kan formidle komplekse problemstillinger i et klart sprog både mundtligt og skriftligt
- er i stand til at samarbejde på tværs og se helheder
- er udadvendt og opsøgende og bidrager med nye tanker og ideer
- arbejder selvstændigt, tager ansvar og initiativ
- er en holdspiller, er engageret og har et godt humør
Forudgående kendskab til sundhedsområdet og hospitalsdrift er en fordel, men ikke en forudsætning.
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for ansatte i regioner.
Vil du vide mere? Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte fuldmægtig Ole Dahl på tlf. 41785868 eller Økonomichef Henrik Imer Nielsen på tlf. 40235765.
Er du interesseret? Send din ansøgning samt relevant dokumentation (CV og eksamensbevis) senest fredag den 9. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4-5.
Forventet tiltrædelse 1. marts 2026 eller efter aftale.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.