Har du en elektronikteknisk baggrund og vil du arbejde med højteknologisk udstyr, der sikrer strålebehandling i verdensklasse til kræftpatienter? Så har vi en spændende stilling i Medicinsk Fysik, Afdeling for Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital.
Vi tilbyder et spændende, afvekslende og meningsfyldt arbejde, hvor du vil indgå i et team på 4 teknikere, som har ansvaret for service og vedligeholdelse af afdelingens lineære acceleratorer og det tilhørende udstyr til strålebehandling af kræftpatienter. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med både fysikere, IT og sundhedspersonale og du får en central rolle i at sikre, at behandlingsapparaturet fungerer optimalt og sikkert.
Afdelingen råder over højt specialiseret udstyr med en bred vifte af avancerede teknologier, som giver god mulighed for faglige udfordringer og faglig udvikling. Vi har desuden et godt arbejdsmiljø med gode kolleger.
Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Fejlfinding og reparation af elektroniske og mekaniske komponenter
- Forebyggende vedligehold, kalibrering og kvalitetskontrol
- Deltagelse i installation og opgradering af udstyr
- Teknisk assistance til klinisk personale
- Leverandørkontakt og dokumentation i henhold til gældende standarder
Du vil umiddelbart efter din ansættelse starte på vores uddannelsesforløb til acceleratortekniker. Undervisningen varetages af vores egne teknikere og fysikere og suppleres med deltagelse på leverandørkurser i udlandet. Derudover forventes en del selvstudium af litteratur, instrukser og manualer.
Dine kvalifikationerVi forestiller os, at du har en baggrund som elektronikfagtekniker eller lignende teknisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med fejlsøgning og service af komplekst udstyr – gerne fra en hospitalsteknisk eller industriel sammenhæng, men det er ikke et krav.
Derudover forventer vi, at du:
- Er fagligt dygtig indenfor elektronik og gerne IT
- Har sans for mekanik
- Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
- Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
- Er serviceminded, selvstændig og ansvarsbevidst
- Har god systemforståelse og kan fejlfinde på systemniveau
- Har lyst til at lære og udvikle dig i et højt specialiseret felt
Vi tilbyder dig:
- Et meningsfyldt job, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for kræftpatienter
- Et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for specialisering og efteruddannelse
- Gode og engagerede kolleger og en uformel omgangstone
- Gode arbejdsforhold med fleksible arbejdstider og høj grad af indflydelse
- Fastansættelse 37 timer/uge med fleksible arbejdstider mandag til fredag og placeres indenfor tidsrummet 7.00-18.00 samt enkelte helligdage i tidsrummet 7.00-16.00. I forbindelse med nedbrud af udstyr kan der forekomme overarbejde med efterfølgende afspadsering.
- Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og lokalaftale med Dansk Metal
Yderligere oplysningerØnsker du flere oplysninger om stillingen og afdelingen, er du velkommen til at kontakte vagthavende acceleratortekniker på telefon 97 66 12 95 eller Cheffysiker Annette Ross Jakobsen på telefon 30 38 12 60 eller på mail
annette.ross.jakobsen@rn.dkAnsættelsesprocesVi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt CV og eksamenspapirer/svendebrev via vores rekrutteringssystem inden ansøgningsfristen, som er den 11. januar 2026.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag den 26. januar 2026.
Der indhentes referencer i forbindelse med ansættelse.
Ansættelse fra 1. marts 2026 eller efter aftale.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.