Er du optaget af kvalitet og patientsikkerhed i det regionale sundhedsvæsen og har du interesse for AI-løsninger, så er det måske dig, vi søger. Vi leder efter en dedikeret medarbejder, der trives i et travlt miljø med spændende opgaver, ofte med korte deadlines og i en stor, politisk ledet organisation.
Hos os får du både mulighed for at bidrage til den daglige drift og være med til at implementere intensionerne i sundhedsreformen indenfor kvalitetsområdet. Vi søger derfor en profil, der brænder for at binde de forskellige kvalitetsværktøjer i Region Nordjylland tættere sammen og være med til at teste og implementere nye AI-løsninger, der understøtter drift og kvalitet i borgerens møde med sundhedsvæsnet.
Om jobbetSom kvalitetskonsulent kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for kvalitetsarbejde i Region Nordjylland inden for f.eks.:
PRI (kliniske retningslinjer)
- Du bliver en del af et lille, velfungerende PRI-team, som ud over dig består af to kolleger og en studentermedhjælper
- Deltage i opgraderinger af systemet og den daglige drift af PRI
- Facilitere drift-, styre- og brugergruppe
- Løbende datamonitorering og kvalitetsopfølgning i samarbejde med hospitalerne
- Løbende kontakt med Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut i forhold til kliniske retningslinjer
Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram Kliniske Kvalitetsdatabaser
- Varetage opgaver som regional kontaktperson for 8-10 sygdomsspecifikke databaser
- Løbende datamonitorering og kvalitetsopfølgning i samarbejde med hospitalerne
- Løbende kontakt med Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut, regionens BI kontor og IT-afdelingen i forbindelse med kliniske kvalitetsdatabaser
- Udarbejdelse af særskilte analyser, dagsordenspunkter til forskellige ledelsesfora etc.
AI-løsninger indenfor kvalitetsområdet
- Tværfagligt samarbejde om AI-løsninger mellem Regionens IT-afdeling, sundhedsfaglige eksperter og kontoret Kvalitetsudvikling og Arbejdsmiljø
- Test og implementering af AI-løsninger
- Analyse og fortolkning af sundhedsdata
Løbende ad hoc opgaver (både store og små) fx
- Bestillinger af analyser, redegørelser og notater fra både politisk og administrativt niveau, både regionalt og nationalt
- Løbende kommentering af administrative og politiske dagsordener
Om dig
- Du har en samfundsvidenskabelig akademisk baggrund på kandidatniveau eller en sundhedsfaglig og/eller naturvidenskabelig uddannelse med en relevant master- eller kandidatoverbygning
- Erfaring/kendskab til kvalitetsarbejde i sundhedsvæsenet
- Erfaring/kendskab til PRI
- Erfaring/kendskab til at arbejde med og integrerer AI-værktøjer
- Du arbejder godt både i teams og selvstændigt og har overblik i pressede situationer
- Du skal kunne trives ved at være et bindeled mellem klinikken og den regionale administration
- Du har erfaring og lyst til at arbejde med data, herunder at udarbejde større analyser og beskrivelser af relevante problemstillinger inden for sundhedsområdet
- Stærk organisationsforståelse, trives i at arbejde i en politisk organisation og besidder stærke kompetencer til at etablere relationer på tværs både regionalt og nationalt
- Du skal kunne trives i et arbejde, hvor der ofte er et højt tempo, at der kan være omskiftelighed i opgaverne, ofte korte deadlines og ændrede prioriteringer
- Gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt og du har lyst til både sagsbehandling og projektarbejde
- Du er positiv, engageret og vedholdende og arbejder systematisk og struktureret, samtidig med at du trives med at arbejde på tværs af faggrupper, afdelinger og sektorer.
Vi tilbyderEn arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, fleksibilitet og gode muligheder for sparring. Du kommer til at arbejde et sted med mange spændende og varierende opgaver, dygtige kolleger og samarbejdspartnere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning: Stillingen kan kun søges elektronisk via www.rn.dk. Ansøgning med relevante bilag skal vedhæftes.
Ansøgningsfrist: d. 5. november 2025
Samtaler: Afholdes d. 10. november 2025
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.