Har du det sorte bælte i samarbejde? Og er du klar på at gøre en forskel for rigtig mange mennesker på et af Danmarks største hospitaler? Så er et job indenfor hospitalets logistik- og forsyningsområde måske lige noget for dig.
Vi har brug for flere dygtige medarbejdere til at sikre logistikken og forsyningskæderne på Aalborg Universitetshospital, og vi søger derfor flere logistikmedarbejdere til Forsyningsenheden på Aalborg Universitetshospital.
Du vil blive ansat i Forsyningsenhed 1, som primært er tilknyttet hospitalets operations-, behandlings- og billeddiagnostiske områder, og varetage opgaver indenfor:
- Gennemgang af vareskabe, varebestilling, -modtagelse, -udpakning og påpladslægning af varer
- Levering og håndtering af sterilt udstyr – herunder Casecarts – til operationsstuer
- Transport af vogne med forsyninger som fx linned, medicin, væsker, mad, mv.
- Klargøring af helikopterplatform før landing
- Brandvagtsberedskab på helikopterplatform
- First-line support og betjening af automatiserede anlæg som AGV-system, affaldsnedkastsystem, rørpost, automatiseret sengelager, mv.
Bemærk:
- Der er krav om kørekort til personbil (Type B)
- Der er ikke et krav om truckcertifikat
Du vil skulle arbejde på hverdage, helligdage samt lørdage og søndage
Du vil skulle arbejde i enten 7,4 eller 8 timers vagter i både:
- dagvagter (indenfor tidsrummet kl. 06.00-18.00)
- aftenvagter (indenfor tidsrummet kl. 15.00-24.00)
- nattevagter (indenfor tidsrummet 23.00-07.00)
Dine tjenestesteder vil være:
- Aalborg Universitetshospital, Syd, 9000 Aalborg*
- Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen, 9260 Gistrup
*Bemærk:
Du vil starte din ansættelse på Aalborg Syd og modtage den første del af din oplæring her.
I løbet af 1. kvartal 2026 vil du skifte til fast tjenestested i Hospitalsbyen, Gistrup.
Uddannelse og erhvervserfaring indenfor logistik- eller hospitalsområdet er ikke et krav.
Vi lægger vægt på, at du evner at samarbejde konstruktivt og aktivt indgå i arbejdsfællesskaber, hvor der er fælles fokus på hospitalets drifts- og forsyningssikkerhed, og hvor du er en del af et hold, som arbejder for hinanden og hjælper hinanden og sammen sikrer den rette kvalitet og de rette sammenhænge i forsyningskæderne.
Du er:
- Tillidsskabende i forhold til dine kolleger, dine ledere og dine øvrige samarbejdspartnere
- Ordentlig i din omgang med andre mennesker i din tone og i din adfærd
- Professionel, ansvarsfuld og kvalitetsbevidst
- Løsningsorienteret, omstillingsparat og handlekraftig
Vi forventer ydermere, at du har en tilpas fysisk styrke og robusthed, da det er et fysisk arbejde med løft, skub og ofte gentagne bevægelser.
Vi forventer, at:
- Du kan tale og forstå dansk sprogligt og skriftligt
- Du har IT-kundskaber på brugerniveau
Hos os kan du forvente en arbejdsplads ITOP, hvor vi henholder os til regionens værdisæt omkring Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme, og vi har altid fokus på vores ansvar for hospitalets og regionens drift samtidig med en høj trivsel og sikkerhed for alle på arbejdspladsen.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende portøroverenskomst ved FOA og efter principperne i denne.
Ansøgningsfrist: fredag den 15. August 2025
Ansættelsesstart: onsdag den 1. oktober 2025
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
- Teamleder, Dorte Rasmussen. Telefon: 23289925. Mail: dorte.r@rn.dk
- Driftsleder, Tobias Westh Larsen Clemmensen, Telefon: 42320302, mail: twc@rn.dk
Om Forsyningsenheden.
Forsyningsenheden er en del af Forsyningslogistik, som er en sektion i afdelingen Teknik & Logistik sammen med tre øvrige sektioner: Bygnings- & Teknisk Drift, Projekt & Medico og Patientlogistik. Forsyningslogistik omfatter områder som Forsyningsenheden på selve hospitalet samt en regional kørselsafdeling og det regionale Centrallager.
Forsyningslogistik arbejder tæt sammen med de øvrige sektioner, og er sammen med disse centrale for hospitalets drift- og forsyningssikkerhed.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.