Har du lyst til et studierelevant job, hvor du arbejder med telemedicin og digitale løsninger, der gør en konkret forskel for borgere i Nordjylland?
TeleCare Nord arbejder dagligt med digitale løsninger i sundhedsvæsenet og er en del af National og Tværsektoriel IT under Digitalisering og IT i Region Nordjylland. Vi søger en studentermedhjælper med gode kommunikative evner og interesse for redigering af hjemmesider samt øvrige praktiske og administrative opgaver.
Vi søger en studentermedhjælper, der har styr på det danske sprog, flair for IT og lyst til at tage sig af en række praktiske og tilbagevendende opgaver i vores hjemmesidesystem (CMS-systemet).
TeleCare Nord har løbende behov for at sikre, at indholdet på hjemmesiden er opdateret og korrekt. Dine opgaver vil bl.a. omfatte arbejde i CMS-systemet, herunder oprettelse af moduler, redigering af eksisterende indhold samt indsættelse af dokumenter, links, billeder og videoklip.
Derudover kan arbejdet omfatte administrative opgaver, f.eks. kontrol af dokumenters tilgængelighed samt opgaver i forbindelse med vores telemedicinske systemer.
Arbejdspladsen tilbyder oplæring og kurser i CMS-systemet Sitecore.
Hvem er du?Du er i gang med en videregående uddannelse. Det vigtigste er, at du er god til at kommunikere og har lyst til at sætte dig ind i nye processer og systemer. Du er vedholdende og kan bevare overblik og fokus, også når opgaverne er komplekse. Du sætter en ære i, at opgaver løses ordentligt og med høj kvalitet. Du går gerne i dialog med kollegerne i TeleCare Nord, hvis der er noget, du er i tvivl om, men kan også arbejde selvstændigt med dine opgaver. Du er serviceminded, har gåpåmod og engagement og har lyst til at løse mindre kommunikationsopgaver ud over arbejdet med hjemmesiden.
Hvem er vi?TeleCare Nord er et tværsektorielt samarbejde mellem de nordjyske kommuner, praktiserende læger og Region Nordjylland. Vi er 6 engagerede medarbejdere med forskellige faglige profiler, som arbejder med drift og udvikling af telemedicin til borgere med KOL og hjertesvigt, samt med forskning og afprøvning af telemedicin til nye sygdomsgrupper.
Vi arbejder både selvstændigt og sammen. Vi har ambitioner og fokus på høj kvalitet og prioriterer opgaverne, så de løses bedst muligt for vores borgere og klinikere.
Hos os er et godt grin en vigtig del af hverdagen. Vi har et godt sammenhold og værner om hinanden og vores gode arbejdsplads.
Om Digitalisering og IT i Region NordjyllandDigitalisering og IT i Region Nordjylland har over 250 medarbejdere og leverer stabil og sikker drift 24/7/365 til ca. 14.000 brugere og 12.000 it-arbejdspladser. Stillingen er forankret i kontoret National og Tværsektoriel IT.
Læs mere på
www.rn.dk.
Arbejdssted: Regionshuset i Aalborg (Region Nordjyllands matrikler er røgfrie). Der er mulighed for distancearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Arbejdstid: 8 timer om ugen, med mulighed for flere timer i perioder med større projekter. Halvdelen af ugens timer skal ligge på et aftalt tidspunkt i løbet af ugen. Vi er fleksible i forhold til dit studie. De øvrige timer er der mulighed for at placere fleksibelt og løbende.
Ansøgningsfrist: søndag den 15. marts 2026.
Ansættelsessamtaler: uge 13, 2026.
Tiltrædelse: 18. maj 2026.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte vicekontorchef Henrik Munk Hvarregaard (tlf. 22119514 / mail h.hvarregaard@rn.dk).
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.