Afdelingen håndterer ca. 1.200 kræftpakkeforløb om året og har i den forbindelse en vigtig planlægnings-, koordinerings- og kommunikations opgave med patienter og samarbejdspartnere. Afdelingen har ansat 3 forløbskoordinatorer (inklusive denne stilling), 2 forløbsansvarlige overlæger og derudover et tumorkirurgisk team, som består af læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Afdelingens kerneværdier er kvalitet, høj patienttilfredshed og et godt arbejdsmiljø. Forskning og innovation prioriteres på afdelingen, hvilket også forventes i forhold til kræftpakkeforløbene. Forløbskoordinator.Som forløbskoordinator får du en central rolle i kræftpakkeforløbene. Du får ansvar for at sikre patienten det bedst mulige forløb under hensyntagen til de nationale retningslinjer med samtidig overholdelse af pakkeforløbstiderne. De daglige arbejdsopgaver består af koordinering, kommunikation og at bevare overblikket over de igangværende kræftpakkeforløb. Du skal kunne holde mange bolde i luften og sikre en optimal planlægning og afvikling af kræftpakkeforløbene. Du skal deltage i forberedelsen, afvikling og opfølgning på de 3 ugentlige Multi Disciplinær Team konferencer (MDT) og være bindeled til patienter. Det forventes, at du har lyst og evner til tværfagligt samarbejde, kommunikation og arbejde med cancerpatienter. Interesse for forskning og innovation vil desuden være en fordel. Kvalifikationer. Vi søger en, gerne erfaren, sygeplejerske med sans for både helheden og detaljen og som har lyst til at arbejde med kræftpatienter. Det er afgørende at man kan fungere og samarbejde i et lille team og samtidig kan lide at kommunikere og koordinere med alle faggrupper og patienter. Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.